For første gang har vi på Fullcourt valgt at kåre Basketligaens Coach of the Month. I denne omgang gives titlen til den bedste head coach i december, hvor valget er faldet på Team FOG Næstveds serbiske head coach Milan Skobalj.
De ambitiøse sydsjællændere fik en frygtelig start på sæsonen, hvor de startede med at tabe syv af sæsonens første ni kampe. I slutningen af november valgte klubben at tilknytte amerikanske Earnest Ross og østrigske Moritz Lanegger, og det skulle vise sig at være en god beslutning.
De to var med til at vende skuden for Team FOG Næstved, der i starten af december var mulehår fra at snuppe sejren på udebane mod Bakken Bears. Siden den kamp er det ikke desto mindre blevet til fire sejre og blot et nederlag til Horsens IC – og det skal Milan Skobalj have en stor del af æren for!
Udover succes i Basketligaen slog Næstved desuden Hørsholm 79ers ud af pokalen, hvor de nu står klar til et finalebrag mod Horsens IC.
Steffen Wich fra Bakken Bears kom ind på en tæt på andenplads, mens Arnel Dedic fra Horsens IC blev nummer tre.
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































