Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Chris Nielsen: Vi er ikke klar til sommerferie endnu

Chris Nielsen har stor tro til ham selv og holdkammeraterne, når Bakken Bears gæster Randers i semifinaleseriens kamp fire.

Chris Nielsen

Chris Nielsen og resten af Randers-mandskabet står mandag aften med ryggen mod muren, når Bakken Bears gæster Arena Randers. Taber Randers opgøret, er sæsonen slut, og håbet om en Basketligafinale slukkes. Hvis Randers derimod besejrer Bakken Bears skal de ud i en afgørende kamp fem.

Det er blevet til tre hjemmesejre i serien, hvor Bakken Bears senest tog sejren i torsdags i Vejlby-Risskov Hallen. Selvom det endte med en sejr på 15 point, var Randers undervejs godt med i kampen. Det blev dog ikke til mere, men Borgmesteren af Randers er klar til at give favoritterne kamp til stregen.

“Vi har forberedt os rigtigt godt, og vi føler, at store dele af de sidste to kampe er blevet spillet på vores præmisser. Der er ingen af os, der er klar til at gå på sommerferie, så vi lader lader alt blive på banen imorgen,” siger Chris Nielsen til Fullcourt.dk.

Randers håber på gentagelsen

Randers har to gange i løbet af denne sæson bevist, at de er i stand til at slå de regerende mestre. Det ene nederlag, Bjørnene indkasserede, kom i grundspillet, det andet i slutspillets kamp to. Begge sejre er kommet i Arena Randers, og det skal Randers-mandskabet drage nytte af i aftenens opgør, selvom det er mod et hold, der har været en del af toppen i dansk basket i to årtier.

“Vi synes, at byen og sponsorerne er ved at give os den respekt, vi fortjener. Vi har,  som den eneste elite-klub i byen, været i den sjove ende af tabellen de seneste år, og det kan mærkes, og det er vi taknemmelige for”.

“Bakken har været det bedste hold i snart to årtier. De vil altid have den fordel, at de har rutinen, og at de ikke kommer ud i en situation, som de ikke har været i før. Samtidigt har vi et meget ungt og uerfarent hold, der måske ikke “forstår størrelsen” af sådan en kamp, men det kan måske give os den fordel, at der ikke bliver tænkt så meget over kampens betydning og vigtighed, og der istedet bare bliver gået til stålet” lyder det fortrøsningsfuldt fra Chris Nielsen.

Troen i Kronjylland er høj, og Chris Nielsen tror på, at Randers kan gøre det onde ved de dominerende aarhusianere. De har gjort det før og er klar på at gøre det igen.

“Vi har såret bjørnen, og jeg synes, at vi er det eneste hold i ligaen i år, som vil være i stand til at slå Bakken i en fem til syvkampsserie. Så vi glæder os rigtig meget til kamp fire mod Bakken Bears” fortæller Chris Nielsen afslutningsvist.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...