Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria fik fuld gevist på hjemmebane

Randers Cimbria sejrede sikkert, da de lørdag eftermiddag krydsede klinger med BK Amager. Kronjyderne vandt med cifrene 114-82.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Alle mand fra hjemmeholdet kom på tavlen, da Randers Cimbria lørdag tog sæsonens niende sejr. BK Amager blev besejret med 114-82, og det kronjyske mandskab dominerede fra start til slut. Allerede efter kampens første ti minutter var værterne solidt i front, og derfra så de sig ikke tilbage.

BK Amager måtte tage turen hjem med en afklapsning på 32 point, men det unge BK Amager-hold leverede flere gode individuelle aktioner, der desværre for Amagerkanerne ikke var nok til, at opgøret for alvor blev tæt og spændende. Mitch Pelissier, Oscar Quackenbush og Derrick Woods satte henholdvis 14, 16 og 19 point på tavlen og spillede alle en flot kamp. Quackenbush havde dog svært ved at få skuddet til at falde fra distancen og ramte blot et af sine ni skud.

Det, der blev udslagsgivende for gæsterne, var deres udfordringer i defensiven. Udeholdet scorede hele 82 point, men defensiven haltede en smule efter, hvorfor Amager altså tillod Randers en pointproduktion på 114. Offensivt kunne Amager altså sagtens følge med. BK Amager snitter 72,1 point per kamp i denne sæson, mens Randers Cimbria pointsnit er på 99,4.

Randers Cimbrias Robert Crawford banede vejen for sejr med 27 point. Reginald Kissoonlal scorede 21 point. Opgøret bød desuden på sæsondebut til Josh Fortune, der i starten af januar blev hentet tilbage til Randers. Fortune leverede 17 point, 6 rebounds, 5 assists, 3 steals og 2 blocks. Han smed dog 5 bolde væk.

Kronjyderne befinder sig lige nu på fjerdepladsen i Basketligaen, mens BK Amager fortsat er på sidstepladsen med en enkelt sejr i 15 kampe. 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.