Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BK Amager henter BMS Herlev Wolfpack-profil

Andreas Meilby er ny mand i BK Amager-trøjen, har klubben offentliggjort på deres hjemmeside. Den 29-årige forward kommer til klubben efter tre sæsoner hos BMS Herlev Wolfpack, hvor danskeren sæson efter sæson byggede på sit spil og cementerede sin status hos Wolfpack som en af holdets store profiler. Meilbys udvikling udmøntede sig i, at han i 2018/19-sæsonen i Basketligaen blev kåret som Most Improved Player på Fullcourt.dk.

Meilby skifter nu til det unge BK Amager-mandskab, der i denne off season har lidt et stort tab i form af afskeden med stjerneskuddet Jonathan Klussmann, der i næste sæson vil være at finde hos Randers Cimbria.

” Jeg glæder mig meget til at spille for BK Amager, og kender klubben ret godt eftersom Ena Viso (Meilbys kæreste, red.) spiller der. Så jeg har fået et godt indtryk af alle i klubben og glæder mig til at blive en del af klubben,” fortæller Andreas Meilby til BK Amagers hjemmeside og fortsætter:

“Jeg tror, at vi får et godt, ungt og sultent hold, der føler, at de har noget at bevise. Personligt håber jeg at komme med noget erfaring til holdet og være én, man kan regne med vil levere hver gang. Udover det, vil jeg gerne være med til at presse og udvikle de unge spillere. Ellers glæder jeg mig til at se en masse mennesker oppe i hallen til kampene, så vi kan få nogle fede basketoplevelser sammen,” fortæller Meilby videre.

BK Amager skyder deres sæson i gang den 25. september på hjemmebane mod Andreas Meilby nu tidligere arbejdsgiver, BMS Herlev.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.