fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Most Improved Player: Andreas Meilby

Denne uge står på Fullcourt Awards, og i dag er det blevet tid til kåringen af den mest udviklede spiller i Basketligaen – Most Improved Player, som i år går til Wolfpack-spilleren Andreas Meilby.

Prisen for den mest udviklede spiller fra sæson til sæson er altid interessant. Spilleren bliver anerkendt for det hårde arbejde, som han har lagt i sit spil over sommeren, og sidste år løb Filip Rajovic med prisen. En stigning på seks point, syv rebounds og en effektivitet på næsten 13 leverede Wolfpacks Andreas Meilby i denne sæson, hvorfor prisen som Most Improved Player i år går til den 26-årige dansker. Denne statline gjorde desuden Meilby til den næstmest reboundende spiller efter Værløses Richard Granberry i Basketligaen.

“Det er selvfølgelig rigtig fedt at blive anerkendt for sit spil, og det betyder især meget, når jeg har haft to sæsoner i Hørsholm 79ers, hvor jeg føler, at jeg ikke præsterede på det niveau, som jeg kunne. Så det har været rigtig dejligt at vise dansk basket, at jeg stadig er en, som man skal holde øje med! Prisen er ligesom prikken over i’et, og noget der validerer den sæson, jeg har haft, som jeg kan se tilbage på,” fortæller en stolt Andreas Meilby til Fullcourt.dk

Meilby har i denne sæson vist sig som en af de bærende spillere på Wolfpack-mandskabet, og han viste sig også afgørende i flere kampe. Meilby er derfor naturligvis tilfreds med udfaldet af denne sæson på trods af, at Wolfpack ikke formåede at vinde Pro B-rækken.

“Personligt har det været en rigtig god sæson. Jeg føler, jeg har vist, at jeg er en dygtig dansk spiller, der kan bidrage med en masse forskelligt. Hvis du havde fortalt mig inden sæsonen, at jeg skulle ende som nummer to på reboundlisten, ville jeg nok ikke have troet på dig..” uddyber Meilby.

Planen for fremtiden

Og Meilby føler også, at han har udviklet sig meget i denne sæson, hvorfor denne pris er meget passende til den 26-årige dansker. Men som tidligere sagt formåede Wolfpack ikke at vinde Pro B-rækken, men Meilby og kompagni kan stadigvæk tage en masse med fra denne sæson.

“Jeg syntes, jeg har udviklet mig meget som en leder på et ungt hold, og det har været fedt at skulle gå forrest og udvikle den side af mig. Holdmæssigt gik vi jo benhårdt efter at vinde Pro B og det lykkedes desværre ikke. Jeg syntes vi havde talentet til at vinde, men vi kunne ikke lige få det til at klikke, og så må man tage hatten af for EBAA der spillede utrolig flot sammen. Men jeg syntes vi kan se tilbage på en sæson med meget læring som vi kan tage med videre, ” siger Meilby.

Og denne pris er Andreas Meilby meget stolt af at modtage, da prisens stemmeberettighede bestod af en repræsentant fra hver Basketliga-hold, Jens Laulund fra Tv2 Sport og fem repræsentanter fra Fullcourt.

“Det er super fedt at få anerkendelse af spillerne i de andre klubber og en legende i Jens Laulund og selvfølgelig jer fra Fullcourt. Det er sådan lidt “real recognize real” og det gør det ekstra fedt, at vinde den her pris! Især når man har lagt så meget i en sæson, som jeg føler, at jeg har gjort i år. Så det er utroligt fedt at blive anerkendt for alle de timer, man har brugt i hallerne,” fortæller Meilby til Fullcourt.

Men sæsonen er slut. Udviklingen hos Meilby har været enorm, og han vil forsøge at fortsætte udviklingen, hvor denne sæson har været vendepunktet for Meilbys karriere. Målsætningen fremadrettet er der heller ingen tvivl om for den næstbedst reboundende spiller i denne sæson.

“Jeg har ikke ligeså store målsætninger rent personligt næste år, som jeg havde i år. Jeg havde virkelig brug for at bevise for mig selv, at jeg stadig kunne spille, og det føler jeg, at jeg har gjort. Nu har jeg set min kæreste Ena (Ena Viso, red) spille DM-finaler i år for Stevnsgades damer, og det har helt sikkert givet noget blod på tanden for at vinde og spille de her store kampe. Så det vil være vigtigere for mig at spille store kampe med mere pres på, end at ens stats ser godt ud.” afslutter Andreas Meilby med at fortælle til Fullcourt.dk.

Regler

  • De individuelle priser kåres med en top-3.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads får et point.
  • Klubrepræsentanterne må ikke kåre spillere/træner fra egen klub.
  • En spiller/træner kan derfor maksimalt modtage 70 point.
  • Der skal dermed fordeles 135 point blandt spillerne i de individuelle awards.

Pointfordeling:

1. Andreas Meilby (BMS Herlev Wolfpack): 29
1. Stefan Jevric (Stevnsgade Copenhagen): 27
3. Sebastian Åris (Svendborg Rabbits): 13
3. David Kristensen (Bakken Bears/EBAA): 13
5. Sylvester Berg (Bakken Bears/EBAA): 9
6. Boris Vukicevic (Stevnsgade Copenhagen): 8
7. Mathias Bak Christensen (Værløse Blue Hawks): 6
8. Brandon Tabb (Horsens IC): 5
8. Philip Hertz (Team FOG Næstved): 5
8. Aleksandar Nedic (BMS Herlev Wolfpack): 5
8. Casper Stage Jørgensen (Randers Cimbria): 5
12. Oliver Strøh (BMS Herlev Wolfpack): 2
13. Igor Bakic (Stevnsgade Basketball): 1
13. Peter Møller (Svendborg Rabbits): 1
13. Viktor Lorenzen (Stevnsgade Copenhagen): 1
13. Morten Bülow (BMS Herlev Wolfpack): 1

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Darko Jukic
BMS Wolfpack: Andreas Meilby
EBAA: Kristoffer Løwenstein
Horsens IC: Frederik Rungby
Randers Cimbria: Chris Nielsen
Stevnsgade Copenhagen: Boris Vukicevic
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Team FOG Næstved: Philip Hertz
Værløse Blue Hawks: Mathias Bak Christensen

Repræsentant fra TV2:
Jens Laulund

Repræsentanter fra Fullcourt:
Alexander Pahl
Aske Strandbygaard
Casper Pedersen
Daniel Elm Christiansen
Sebastian Pfaff

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

Basketligaen

Førstepladsen i Basketligaen, Team Fog Næstved, kunne onsdag formiddag præsentere ny forstærkning til deres i forvejen særdeles spændende trup.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.