Bakken Bears har stadig mulighed for at indtage grundsæsonens førsteplads, det krævede dog en sejr igår mod Stevnsgade. Stevnsgade derimod har ingen muligheder for at spille sig væk fra Basketligaens sidste plads, i stedet kan holdet fra det københavnske forsøge at spille lidt momentum ind inden slutspillet. Bakken viste sig dog for stærke for Stevnsgade, de vandt kampen 118-81 i en sand scoringfest.
Bakken havde amerikanske Keane Thomann med fra start, for en sjælden gang skyld. Denne tillid tog han til sig og i første periode puttede hans seks point i kurven. Heldigvis for Stevnsgade har nyankommet Filip Rajovic fået godt gang i sit spil, han puttede i periode otte point i kurven. Perioden endte derfor relativt tæt 26-20.
Anden periode begyndte Bakken så småt at bruge ud af bænken. Tidligere landshold topscorer, Esben Reinholt, fik tid sammen med de to 18-årige talenter, David Kristensen og Sylvester Berg. Dette stoppede dog ikke Stevnsgades Rajovic i at imponere, dog måtte han sande, at Bakkens bredde viste sig for stærk. Stillingen ved pausen stod på 54-36.
Tredje periode gik fuldstændig scoringsamok og der blev samlet scoret 58 point i perioden, hvilket er to point flere end Stevnsgade scorede i hele kampen mod Hørsholm 79ers. For Bakken Bears brændte februars Player of the Month, DeVaughn Akoon-Purcell, fuldstændig af. Stevnsgade holdte dog flot stand mod Bakkens offensiv og fik selv scoret 29 point i perioden. Stillingen inden fjerde periode var således 83-65.
Efter den flotte Stevnsgade periode gik luften af ballonen for gæsterne. Bakkens bredde viste sig for meget og en varm Eric Palm med ni point gjorde ikke sagerne lettere for udeholdet. Holdet blev i sidste periode kørt over til slutstillingen 118-81.
Kampens spiller var amerikanske Keane Thomann. Han scorede 16 point, 16 rebounds og en effektivitet på 30 på bare 27 min. DeVaughn Akoon-Purcell spillede også en flot kamp med 22 point på under tolv minuitter.
For Stevnsgade spillede nyankommede Filip Rajovic helt fantastisk. Han scorede 29 point i kampen, bl.a. fem trepointsscoringer.
Foto: Vildmedfoto.dk
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































