Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears havde helt styr på Randers Cimbria

Det var nærmest topkamp, der skulle spilles i Vejlby-Risskov Hallen, da Bakken Bears her til aften tog imod Randers Cimbria. Bakken Bears har indtil nu kun tabt til Horsens, og Randers har spillet overraskende godt med sejre over Næstved og Svendborg. Holdet måtte dog undvære træner Morten Hansen til dagens kamp, da han mod Svendborg fik to tekniske fejl.

Det blev en hæsblæsende start på kampen med hurtige afslutninger i begge ender af banen. Bakken Bears gik forrest og satte et solidt tempo. Normalt er det ellers Randers, der praktiserer den hurtige spillestil, men i kampens indledning blev de taget noget på sengen. Specielt Mike Gesell så veloplagt ud. Han lagde ud med to hurtige treere, og hjalp sit hold til en føring på 13-5 efter de første fire minutter.

Midtvejs i første periode kom der lidt stilstand i kampen, og Bakken skiftede alle fem spillere ud. Randers fik endelig gang i den fra distancen, da først Casper Stage satte en treer og senere også Chris Nielsen. Den nye håndfuld Bakken-spillere skulle lige bruge et par minutter på at spille sig varme, men så skal man da også love for, at de fik gang i den. De fik flyttet bolden godt rundt og fandt mange åbne skud i mod Randers’ zoneforsvar. Samtidig haglede treerne bare i, og dermed kunne hjemmeholdet fortjent gå til pause mellem første og anden periode med en føring på 30-20.

Starten på anden periode var ikke nær så hæsblæsende som første.. Efter tre minutter havde Bakken dog hævet sin føring til 35-24. Bakken forsøgte sig med et fuldbanepres, som i første omgang udfordrede Randers en del. De fik dog løst problematikken, og spillet bolden hurtigt frem. Charlie Burgess fik på forunderlig vis reduceret føringen til 38-29 med en vanvittig and-one.

Bakken Bears forsøgte at trække fra og fik igen føringen op på 15 point. Men Randers lagde sig ikke bare ned og fik via mere energi i forsvaret kæmpet sig tilbage i opgøret. De fik kæmpet sig tilbage til kun at være nede med 52-43 ved pausen.

Bakken Bears kom godt fra start i anden halvleg, og med godt tempo på spillet startede de 3. periode med et 18-4 run. Derfor måtte den vikarierende Randers-træner Tat Tucker kalde på en timeout. Her var der blot spillet fire og et halv minut af perioden. Det virkede dog ikke til at blive den opkvikker, Randers havde brug for, for på første indspil efter timeouten smed de bolden væk. Akoon-Purcell blev fejlet og satte to straffe, og så gik det helt i ged for Randers. Turnover på turnover og and one plays i den anden ende. Efter seks minutter af perioden havde Bakken Bears udbygget deres run med ti point mere, til 28-4, før Chris Nielsen fik brudt stimen for Randers med to straffe.

Der opstod problemer med dommerbordet, og der kom derfor en ufrivillig pause i kampen. Herefter døde kampen lidt ud, hvilket var en klar fordel for gæsterne. Et par airballs blev det til for hjemmeholdet, alt imens gæsterne kom lidt bedre med i kampen igen. Efter tredje periode førte Bakken Bears med 88-58, og kampen var reelt afgjort.

Randers så mere og mere splittede ud, og forsøgte på soloridt op ad banen. De havde vidst bare glemt at Bakken havde sat Chris Christoffersen på banen. Derfor rendte de bogstaveligt talt ind i en mur gang på gang. De sidste ti minutter af kampen udviklede sig til lidt af en showkamp fra hjemmeholdets side, med lækre afleveringer og dunks.

Kampen endte 119-74 til Bakken Bears, bedste spiller var estiske Kristjan Kitsing,  der udover at levere 13 point og 6 rebounds diskede op med flere gode dunks og med fin 3’er procent (3/8, 37%).

Topscorer i kampen blev Chris Nielsen (RAN) med 24 point. Devaughn Akoon-Purcell (BAK) var næstmest scorende med 19 point. Han blev også mest reboundende sammen med Marinus Mouboe (RAN) og Michel Diouf (BAK), der alle fik 7 rebounds hver.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.