Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

8 hold på 8 dage: Horsens IC

Efter en meget flot sidste sæson løb Horsens IC afsted med mesterskabet for andet år i træk. En række spillere af grundstammen på mesterskabssæsonerne er dog smuttet, hvorfor tiden er inde til, at posen nu skal rystes for De Gule, når de skal på jagt efter det tredje mesterskab på stribe.

Undervejs i sidste sæson så det ud til, at Horsens skulle feje al modstand til side. Men Bakken Bears viste god moral, efter de havde overstået deres Europa-eventyr, og formåede at levere en meget spændende finaleserie.

Her skulle man ud i den altafgørende kamp syv. En kamp, hvor nerverne sad helt uden på tøjet, men til sidst var det Horsens, der havde den største kynisme til at hive sejren i land og genvinde guldet.

2015/2016 record: 25-3

Hvem er smuttet:
Det har været en hård sommer for Horsens. De har mistet sidste års finals MVP, Nimrod Hilliard, som var holdets måske bedste spiller i sidste sæson, den vellidte shooting guard Marquis Addison, som ønskede nye udfordringer, og Baye Keita, der har valgt at stoppe karrieren.

Brian Fitzpatrick har også forladt De Gule, hvilket også er et hårdt slag. Yderligere har holdet sagt farvel til Jyles Smith, som fortsætter i Hørsholm, Lasse Elbæk, der er skiftet til svenske Malbas, Patrick Nielsen, der er skiftet til Randers, og Stipe Krstanovic.

Nye ansigter:
De mange afgange betyder mange tilgange. Horsens har handlet godt i denne sommerpause, og står overfor en helt ny sammensætning af holdet.

På point guard positionen har man hentet amerikanske Myles Mack. Han er ikke den højeste spiller, men er til gengæld lynende hurtig og uforudsigelig. Han har et godt skud fra distancen, men kan også sagtens tage den til kurven.

Lawrence Alexander er en anden ny amerikaner på holdet. En 190 centimeter høj, bundsolid guard/small forward, der gør det godt i begge ender af banen. En god scorer, der kan ramme fra distancen.

Sidste amerikanske islæt er centeren Will Artino, som er en stor gut på 211 centimeter. Han har et ganske fornuftigt inside spil, men kan også sagtens hoppe ud og ramme et trepointsskud.

Derudover har man fået tilgang af australieren Daniel Trist, som har været med omkring det australske landshold. En solid forward, der kan score fra flere positioner og skabe sit eget skud.

For at runde inside teamet af, så har man hentet kroaten Marin Mornar. En meget springstærk forward, som elsker at conteste layups – en ren shotblocker.

Slutteligt har man hentet Frederik Rungby tilbage, efter et par sæsoner i SISU, fået en fornyet Niels Krogh Thomsen med igen, efter en sæsons pause fra basketball, og Aladdin Barakeh er også vendt tilbage til klubben.

Hold øje med:
Myles Mack kommer nok på de flestes læber i denne sæson. En lille sprudlende point guard, der kan lave mange finurlige ting. Derudover kan det godt betale sig at kigge mod Marin Mornar, som formentlig vil overraske flere med sin springkraft.

Hold også øje med Iffe Lundberg, der selv har meldt ud, at det bliver hans foreløbigt sidste sæson i dansk basket. Det må derfor være en fuldt ud motiveret Lundberg, der vil vise sig frem for sin bedste side til at hjælpe hans fremtidsmuligheder. Det er desuden den dygtige guards anden sæson i Horsens, hvorfor han nu har afprøvet sig i en dansk topklub, og han ved, hvad der skal til.

Hvad kan man forvente af Horsens IC:
Forventningerne til Horsens i år er naturligvis kæmpe store efter to mesterskaber i træk. I modsætning til sidste sommer, så har man haft stor udskiftning på holdet. Spørgsmålet er derfor, om man har fundet spillere, som naturligt går ind og tager over for de spillere, der har forladt holdet.

Umiddelbart virker Horsens mindst ligeså godt besat på guard-pladserne, hvor man har holdt på Gabriel Iffe Lundberg og fået to stærke nye amerikanere ind. Derudover bliver Vedran Borovcanin i klubben de næste tre sæsoner, som er en vigtig spiller på holdet.

Kigger man under kurven er holdet på papiret styrket. Man har fået flere spillere ind med noget størrelse, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det har formentlig været vigtigt for Arnel Dedic at finde nogle store folk, der samtidig kan bevæge sig både med og uden bold. Især hvis holdet fortsat skal praktisere den form for høj-energi basket, som de har ødelagt deres modstandere med i de seneste to sæsoner.

Horsens IC’ roster:
4. Myles Mack (Guard)
5. Frederik Rungby (Forward)
6. Gabriel Iffe Lundberg (Guard)
7. Andreas Gamstrup (Guard)
8. Niels Krogh Thomsen (Guard)
9. Vedran Borovcanin (Forward)
10. Oscar Jørgensen (Guard)
11. Marin Mornar (Forward)
12. Lawrence Alexander (Guard)
13. Will Artino (Center)
14. Daniel Trist (Forward)
15. Christian Lindberg (Forward)
16. Aladdin Barakeh (Guard)
17. Igor Djukelic (Guard)
18. Marcus Nørgaard (Guard)

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

Det blev en aften med blandede følelser i Forum Horsens, hvor Frederik Rungby sagde farvel til topbasket – og Randers Cimbria tog bronzemedaljerne med...

Basketligaen

Horsens IC røg ud til Bakken Bears i semifinalen, men HIC-cheftræner Vedran Borovcanin håber at slutte en spændende sæson af med en medalje mandag...

Basketligaen

Mandag aften spiller Frederik Rungby sin afskedskamp for Horsens IC, da han har besluttet at lægge basketskoene på hylden.