Bakken tager sensationssejr over spansk tophold – Men ryger ud af Champions League

Bakken Bears slog sensationelt Iberostar Tenerife, men ryger stadig ud af Champions League.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Onsdag aften spillede Bakken Bears deres sidste Champions League kamp, da de på hjemmebane tog imod det spanske tophold Iberostar Tenerife. Det blev til en sensationel sejr til Bakken Bears, der tog sin tredje Champions League sejr på stribe, da de vandt kampen med 96-78.

Tenerife var på forhånd storfavoritter. De er pt nummer tre i den spanske liga, der anses som Europas bedste liga, og så er de tidligere vindere af Champions League. De havde dog på forhånd sikret sig førstepladsen i gruppen, og havde derfor ikke noget at spille om.

Bakken Bears var tvunget til en sejr, mens Galatasaray skulle slå Dinamo Sassari, hvis aarhusianerne skulle kvalificere sig til slutspillet. Selvom Bakken gjorde deres del, så var det ikke nok, da Sassari også vandt over Galatasaray med 81-92. Bakken er dermed ude af Champions League efter tre sejre og tre nederlag.

Tenerife var uden en af deres store profiler, da den 217cm høje center, Shermadini, ikke var rejst med holdet til Aarhus.

Lige start og Darko-show

Kampen startede helt lige med mange føringsskift. Bakken havde god succes med at spille sig til gode afslutninger i offensiven, men i defensiven havde de svært ved at følge med Tenerife, der spillede bolden hurtigt og klogt rundt. Bakken kørte et zoneforsvar, men det spillede Tenerife sig nemt ud af, og det gav flere helt frie 3’ere til gæsterne, som de sikkert udnyttede. Fra start var det især Darko Jukic, der brillerede for bjørnene. Det blev til både en 3’er, et layup, et monsterdunk og et and-one spil (hvor han dog missede straffekastet), da han stod for 11 af Bakkens første 16 point.

Anden periode startede med et QJ Peterson monster dunk fra en anden verden, da han med sine blot 1,83 steg til kurven og smækkede den i henover en stakkels Tenerife spiller. Bakken trækker fra i midten af anden periode og er oppe at føre med 10 på et tidspunkt. Det skyldes især, at de fik lukket af defensivt. Tenerife får hentede lidt mod slutningen af perioden, men en angrebsbsfejl på Tenerife blev for meget for deres træner, Vidorreta, der trak en teknisk fejl efter brok. QJ Peterson missede straffekastet, men lavede på det efterfølgende spil en assist til Thomas Lærke, der sænkede buzzerbeater 3’eren og gav Bakken en pauseføring på 42-34 over de spanske stjerner.

Bakken kører sensationen hjem

Bakken fortsætter med at holde fast i føringen, men uden at kunne trække afgørende fra Tenerife. I fraværet af Shermadini var der ekstra spilletid til Guerra, som Bakken havde store problemer med at stoppe under kurven. Ryan Evans og Deshawn Stephens stempler begge ind for Bakken i perioden, hvor 3-pointskuddet ikke rigtig ville gå i. De viser sig frem med flotte dunks og midrange skud.

Det flotte spil fra Bakken fortsatte i slutningen af kampen, og der gik ikke længe før føringen også begyndte at blive større. 3’erne begyndte at ryge i, mens der også kom scoringsmæssigt gang i QJ Peterson, der ellers havde haft svært ved at sætte point på tavlen. Bakken kunne dermed køre en sensationel sejr hjem på 96-78. Deres tredje sejr i træk med over 15 point i Champions League.

Suverænt kollektiv

Der er mange spillere, man kan fremhæve ovenpå Bakken Bears’ flotte sejr. Deshawn Stephens og Darko Jukic endte som kampens topscorer med 20 point hver. Efter kun at have haft 2 point efter anden periode fik QJ Peterson spillede sig varm og endte med 19 point, 8 assists og 4 rebounds. Ryan Evans bidrog med 16 point og 8 assists, men Diouf havde 12 point og 9 rebounds.

For Tenerife var Guerra bedste mand med 15 point og 7 rebounds.

Bakken Bears har dermed spillet sin sidste Champions League kamp i denne omgang, men efter at have slået alle de andre hold i gruppen. De har for alvor slået deres navn fast på den europæiske scene, og vi kan nok godt forvente at se dem tilbage i turneringen i fremtiden.

 

 

Se andre spændende artikler