Bakken Bears skrev tirsdag aften historie på hjemmebane i Aarhus i Basketball Champions League. Her blev det nemlig til en overraskende sejr til aarhusianerne, der vandt deres første kamp i turneringen mod tyske Fraport Skyliners med 71-65.
Efter fire nederlag i træk i turneringen fik Bakken Bears endelig noget at glæde sig over. Bjørnene har ikke været i nærheden af en sejr i de første opgør. Men i aften fik de blod på tanden, og kørte samtidigt en sejr i hus mod sidste års FIBA Europa League mestre Fraport Skyliners.
Præcision har været én af Bakken Bears spillernes største problemer i turneringen. Men i dag lykkedes det endeligt at finde frem til kurven, med fornuftige 50% for to point. Sejren kom dog langtfra nemt i hus, da kampen mere end spændende i de sidste minutter af fjerde periode.
Bakken Bears var tæt på at smide sejren
De tyske gæster startede ellers kampen bedst med et 5-0 run. Midtvejs i første periode overtog Bakken Bears dog styringen, og ikke mindst føringen, som gik på skift indtil starten af anden periode. Ved halvleg var bjørnene foran med 41-31, og det virkede til at de havde rimelig styr på opgøret.
Langsomt kom de tyske gæster tilbage, og med fem minutter igen af fjerde periode udligner Fraport til 61-61, efter at Bakken havde været foran i godt og vel kampen. Dramatikken fortsatte til enden, men Bakken var holdet med overskuddet i dag.
Med 21 sekunder igen havde Thomas Lærke mulighed for at lukke kampen (67-65). Han brænder dog sit skud, og giver Fraport Skyliners mulighed for et nyt angreb.
Istedet bliver det Devaughn Akoon-Purcell, der sætter det sidste søm i kisten hos tyskerne. Amerikaneren bliver i løbet af de sidste sekunder af fjerde periode sendt på straffekastslinien i to omgange, hvilket han udnytter fuldt ud. Tyskerne er i mellem tiden langt fra skarpe i deres angreb, og Bakken Bears vinder dermed kampen 71-65.
Netop Devaughn Akoon-Purcell blev også Bakken’s bedste spiller med sine 24 point (4/4 for tre point), 7 rebounds, 2 assists, og 2 steals. Michel Diouf flirtede med en double-double med sine 17 point og 7 assists, imens Thomas Lærke sluttede af med 13 point, 6 rebounds, 3 steals og 2 assists.
For gæsterne skilte Kwame Vaughn sig mest ud med sine 15 point, 6 assists, imens danske Shavon Shields sluttede af med 10 point, 3 rebounds og 2 assists.
Næste opgør i Basketball Champions League bliver også på hjemmebane i Aarhus, hvor Bakken Bears tager imod Ironi Nahariya.
Israelerne har ligesom Bakken Bears fire nederlag og en enkelt sejr, eftersom de her til aften slog Helios Suns med 76-61 på hjemmebane.
Læs også:
Fraport Skyliners vinder første udgave af FIBA Europe Cup
Foto: FIBA Basketball Champions League
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































