Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketball Champions League

AEK Athen overtager tronen i Basketball Champions League

Sidste års mestre i turneringen Iberostar Tenerife skuffede, eftersom de røg ud allerede i Round of 16. Dette betød at der i sæsonen ville blive fundet en ny mester hvilket var tilfældet i aften, da AEK Athen slog AS Monaco i finalen.

I den græske hovedstad Athen, og i en tætpakket OAKA Arena foran 18.000 tilskuere, skabte de græske fans en mindeværdig kulisse, da AEK Athen slog AS Monaco med 94-100 i finalen i Basketball Champions League.

Tidligere på dagen i kampen om tredjepladsen og bronzemedaljerne, slog spanske UCAM Murcia, tyske MHP Riesen Ludwigsburg, med resultatet 85-74. Her til aften var det så tid til finalen i turneringen, hvor græske AEK Athen mødte franske AS Monaco.

AEK Athen var ellers tæt på at ryge ud allerede efter gruppespillet, og igen i Round of 16, men kæmpede sig altså frem hele vejen til finalen, efter at de ligeledes med store vanskeligheder slog UCAM Murcia i semifinalen med 77-75.

Monaco har omvendt været langt mere suveræne. De vandt deres gruppe, og gik senere videre uden de store vanskeligheder til Final Four. Forventningerne var derfor høje hos franskmændene, og ikke mindst hos Prins Albert den II af Monaco, som havde fundet vejen frem til Athen.

I semifinalen slog de da også Ludwigsburg med overbevisende 65-87, men måtte altså bukke under presset i finalen mod AEK Athen.

Artiklen fortsætter under billedet

De græske fans skabte en fantastisk stemning i OAKA Arena søndag aften da AEK Athen slog AS Monaco i finalen – Foto: FIBA.com

Første europæiske titel efter 18 år for AEK Athen

Efter at grækerne havde domineret i første halvleg, fandt franskmændene nyt håb efter halvlegspausen. Med en buzzerbeater i tredje periode af Sergio Glardyr, var afstanden mellem de to hold blot tre point 73-70.

I fjerde periode trak grækerne atter fra, og det virkede til at blive en sikker sejr. Helt sådan gik det dog ikke til.

Med 16 sekunder igen af kampen viste tavlen 94-97 til AEK Athen, og Monaco anede en smule håb om et comeback. AEK Athen, gjorde det desværre for franskmændende til 94-99, og derefter 94-100, hvilket blev det endelige resultat.

Kampens bedste spiller og Finals MVP, blev Mike Green fra AEK Athen med sine 19 point, efterfulgt af Dušan Šakota og Kevin Punter med 16 point, samt Delroy James med 13 point.

I den franske lejr blev Sergii Gladyr topscorer med 18 point, efterfulgt af 13 point fra Gerald Robinson, og 12 point fra Paul Lacombe og Elmedin Kikanović

Den græske storklub AEK Athen var i 1968 den første græske klub til at vinde en europæisk titel, og her på deres 50-års jubilæum, kunne de hæve endnu et trofæ.

Det seneste trofæ kom i hus i 2000, da klubben vandt FIBA Saporta Cup, hvilket dengang var den anden bedste klub-turnering i Europa.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

Bakken Bears er igen med i kvalifikationen til Basketball Champions League, og aarhusianerne kommer til at møde stor modstand i jagten på en billet.

Bakken Bears

Bakken Bears er ved at gøre klar til en ny sæson, hvor der igen står europæisk basket på programmet, og sæson 2025/26 vil modsat...

Internationalt

Det danske trænertalent Johs Andersen er blevet ansat som assistentræner for Bundesliga-klubben MHP Riesen Ludwigsburg efter en flot sæson i Sverige.

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano mister en stor profil til næste sæson, da Nikola Mirotic angiveligt har skrevet under på en kontrakt med AS...

Alba Berlin

ALBA Berlin har valgt at udskifte EuroLeague Basketball med Basketball Champions League. Dermed er en æra med Berlin i Euroleague eller EuroCup fortid.

Armani Milano

Shavon Shields spillede en flot kamp for Milano, da AS Monaco blev besejret med 86-80.