Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Wolfpack jordede Copenhagen

Kampen var tæt i fem minutter, før Wolfpack satte tingene fuldkomment på plads med en kommanderende sejr på 111-69.

Foto: FN Sportsfoto

Der var lagt op til en tæt dyst, da BMS Herlev Woflpack tog imod Copenhagen Basketball. Wolfpack var presset til sejr, hvis de skulle tage førstepladsen i Pro B, mens Copenhagen var sultne efter deres seneste sejr over BK Amager.

Der var sæson-debut til Chanan Colman, der spillede sin første kamp siden marts.

Det begyndte da også lige. De to hold startede ud i højt tempo, og ingen formåede at skabe en nævneværdig føring.

Det var indtil Wolfpack fik gang i deres helbanepres. Copenhagen havde intet svar og blev presset til adskillige turnovers. Helt galt gik det med to minutter tilbage af første periode, hvor Wolfpack forcerede fire turnovers i streg, som alle ledte til point på kontoen. Det resulterede i kampens første dobbeltcifret føring på 26-16.

Copenhagen reducerede Wolfpacks føring med fire point i starten af anden periode, men to iskolde Wolfpack treere manede hurtigt det københavnske momentum til jorden.

Wolfpack levede op til deres navn i defensiven, hvor de var dyrisk aggressive. Kampen i gennem udnyttede de, de københavnske guards usikkerhed, med bolden, hvilket de omsatte til adskillige kontrascoringer.

Desværre for Copenhagen var deres defensiv heller ikke finjusteret. Det virkede let for Wolfpack at finde de store drenge under kurven og deres frie skøtter bag buen. Derfor stak det helt af inden tredje periode med stillingen 56-33 i ulvenes favør.

En seriøs snitter

Patrick Burke gjorde hvad han kunne for at holde københavnerne inde i kampen, med flere dominerende scoringer, men hans hold havde simpelthen for mange turnovers til at gøre sig gældende. Inden starten af tredje periode havde Wolpack syv turnovers, mens Copenhagen havde 15.

Derfor hjalp det heller ikke, for spændingen i opgøret, at Burke måtte forlade banen, med en skade, halvvejs inde i periode tredje periode.

Dermed kunne Wolfpack trække yderligere fra og suge en hver form for spænding ud af kampen. Med lidt under en periode tilbage var der ikke lange tale om en dobbeltcifret føring, men dobbelt antal point med stillingen 99-55.

Desværre for kampen var den heller ikke skøn at kigge på. I stedet var det en voldsomt rodet affære med adskillige fejl og ture på linjen. Det mest positive var, at der var plads til indhop fra spillere der normalt ikke ser mange minutter i form af Patrick Pedersen og Max Albæk fra Wolfpack og Martin Øvre fra Copenhagen.

Den uskønne- og ulige affære endte med en kommanderende sejr til et velspillende Wolfpack hold på 111-69.

Kampens spillere

For hjemmeholdet havde Devin Thomas gang i en sprød kamp med 28 point og 4 rebounds, mens Patrick Burke sluttede med 12 point trods sit tidlige exit.

Colman endte med 3 point, 4 rebounds og 2 assists på 13 minutter i sin comeback-kamp.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.