fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Horsens IC holder jul på andenpladsen

Det var top mod bund, da Horsens IC hjemme tog imod Værløse BBK. En kamp hvor Værløse havde snert af julemagi, men hvor Horsens endte med at være for stor en mundfuld. De gule sikrede sig sejren med scoren: 85-65.

Basketligaens sidste kamp inden jul blev lørdag eftermiddag spillet i Horsens, hvor hjemmeholdet Horsens IC tog imod Værløse. Gæsterne var ikke spået mange chancer, og hjemmeholdet vandt også i sikker stil med 85-65.

Allerede fra start kunne man se, at Horsens ville eksperimentere i opgøret mod Værløse. Arnel Dedic valgte at ryste posen og lade den unge Bakir Serdarevic starte inde.

Ligesom temperaturen i hallen virkede Horsens fra start en smule kolde, mens Værløse virkede angrebsivrige og aggressive. Værløse udnyttede de gules fejl til tidligt at tage føringen. Richard Cranberry voldte Horsens-forsvaret en del problemer, og Cheick Sane blev sammen med Frederik Rungby skiftet ind halvvejs i første periode.

Det var et par indskiftninger, der fik værterne til at tage mere fat defensivt, og samtidig begyndte de at ramme deres skud. Det resulterede prompte i en time-out fra Susie Heede-Andersen, men Horsens var skarpe og vandt første periode med 29-25.

Anden periode bød på stærkt spil fra begge mandskaber. Det stærke spil betød også at der ikke var nogen af holdene der trak fra. I løbet af perioden var der også flere stærke dunks. Brandon Tab virkede især indstillet på at spillet skulle foregå i højere luft lag.

Begge mandskaber havde et overskud af selvtillid og valgte til tider mere flashy løsninger de endte dog oftest i turnover. Horsens holdt fast i deres føring og var ved pausen foran 46-41.

Horsens brugte bredden

Horsens rystede også posen fra tredje periodes start. Her hed de fem startere: Oscar Jørgensen, Aladin Barakeh, Frederik Rungby, Stefan Sarvic og Lasse Elbæk. De mange eksperimenter og den store rotation medførte også at de gule, på trods af et mere klart spilovertag, stadig ikke rigtig trak fra.

Som perioden skred frem begyndte Horsens imidlertid at øge deres forspring, blandt andet ved at presse Værløse til flere turnovers som på kontraangreb resulterede i lette point. Værløse ville dog ikke lade Horsens slippe helt væk og fik indhentet noget af forspringet, så der ved periodens afslutning stod 61-54 til hjemmeholdet.

HIC var i starten af fjerde periode meget utilfredse med dommerindsatsen, og det var noget, der skulle bringe Værløse tilbage i kampen, da brok fra spillere og træner endte med to tekniske fejl. Med lidt over seks minutter igen af sidste periode var stillingen 61-59 og intet var afgjort.

Muligheden for at blive indhentet virkede som vand på Horsensspillernes mølle. I stedet for bruge kræfter på dommernes til tider meget tavse fløjter, knoklede de sig til et 13-points forspring med fire et halv minut igen. Deres fokus gav pote og en sikker sejr på 85-65.

Topscorer i opgøret blev Værløses Richard Cranberry med 27 point efterfulgt af hjemmeholdets Brandon Tabb med 15 point. Granberry var samtidig en enkelt rebound fra en double-double.

 

 

Skrevet af

Skribent på Herre- og Dameligaen siden 2018. Basket opdraget i Horsens, men aktuelt bosat i Aarhus.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Horsens IC fik en drømmestart på den nye sæson, da ærkerivalerne Bakken Bears blev slået på imponerede vis med 72-90.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.

Basketligaen

Den danske ungdomslandsholdsspiller Magnus Langager vil fra næste sæson være en del af Bears Academy, oplyser aarhusianerne på Facebook.

Nyhedsoversigt

Horsens IC har forlænget med Marius Kirkholt Sørensen, der dermed går ind til sin anden sæson i HIC.

Basketligaen

Horsens IC har fredag offentliggjort tilføjelsen af 19-årige Elias Nørgaard, der kommer til HIC efter to år på high school i USA.

Basketligaen

BMS Herlev har sikret sig en markant forstærkning til den kommende sæson, idet Leonardo Carlino søndag er blevet præsenteret i klubben.

Basketligaen

Oscar Jørgensen er klar til endnu en sæson hos ÍR-Karfa, der i næste sæson skal spille i den stærkeste islandske liga.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.