Barcelona har haft det svært de seneste to sæsoner i Liga Endesa, hvor holdet ikke har kunne finde vej til finalepladserne i slutspillet. I år er catalanerne dog startet stærkt, og søndag aften gik det ud over ærkerivalerne Real Madrid.
Inden kampen lå de to hold á point på førstepladsen med otte sejre og et nederlag hver, men efter opgøret, som Barcelona vandt i sikker stil med 86-69, er Barcelona nu alene på førstepladsen.
Kampen startede ellers helt tæt, hvor der efter første periode kun var en forskel på ét point. Denne tendens fortsatte i de næste to perioder, som Barcelona vandt med to og et point. I sidste periode var Barcelona overlegne, og holdt Real Madrid nede på blot ti point.
Topscorer i kampen blev hjemmeholdets Kyle Kuric med 16 point. Chris Singleton havde også en god kamp med 12 point og 8 rebounds. For gæsterne scorede Jaycee Carroll 12 point, hvilket var flest for Real Madrid.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































