Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens fik revanche i underholdende kamp mod Næstved

Horsens fik torsdag aften revanche mod Team FOG Næstved, da de to hold havde deres andet møde i sæsonen. Den første kamp vandt sydsjællænderne på en skarp slutspurt, i aftes var rollerne vendt om, og Horsens kunne løbe afsted med en 80-75 sejr.

Det kunne meget vel gå hen og blive nogle klassiske opgør, mellem Horsens og Team FOG Næstved i denne sæson. De to hold matcher hinanden utroligt godt op i år, og giver os basketball-fans nogle virkelig gode kampe!

Det tegner derfor rigtig godt for den resterende sæson, hvor de to hold uden tvivl kommer til at kæmpe om, at få dén finale-plads begge hold sukker efter.

I aftes fik vi endnu en lækkerbidske af en kamp, som blev afgjort i de aller sidste sekunder. Gæsterne var uden Jordan Mathews, som sidder ude med karantæne, men det var bestemt ikke til at se.

Næstved startede kampen bedst, og spillede frisk til. Horsens derimod spillede meget en-mod-en, som bestemt ikke gav pote. For Næstved gav de hinanden gode skud, og det kunne også ses på kvaliteten i afslutningerne.

Det var dog en stakket frist for Næstved, som i anden halvleg kom mere og mere ned i sækken. Horsens begyndte at steppe op i forsvaret, og det havde gæsterne svært ved at løse. I den anden ende begyndte hjemmeholdet at få lagt point i kurven, mest anført af Frederik Rungby og Charles Collison, som begge scorede 19 point i kampen.

Men som i sidste kamp, så fyrede Næstved pludselig op for treerne i mod slutningen af kampen, og så var de pludselig foran, selvom de havde været nede med 10 point. Til syvende og sidst stressede det dog ikke Horsens, som med den rette skarphed i slutningen af kampen vandt fortjent.

Næstved forsøgte at fejle til slut, og selvom Vedran Borovcanin brændte et kritisk straffe ved stillingen 78-75, så havde Næstved ikke heldet og skarpheden til at udligne kampen. De sidste to point i kampen, sørgede selv samme Borovcanin for, på de sidste to straffe.

Team FOG Næstved møder næste gang Svendborg Rabbits, i endnu en vigtig kamp for dem. Og Horsens møder Bakken Bears. Så glæd jer til en spændende periode i Basketligaen!

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.