Det blev til en sikker sejr på 111-73 til Team FOG Næstved i eftermiddagens opgør mod Wolfpack. På intet tidspunkt var der lagt op til, at kampen skulle blive spændende, så Philip Hertz sørgede for underholdningen i kampen.
Han scorede 31 point, hvilket er hans personligt højeste nogensinde i en kamp i Basketligaen, og dette på blot 14 skud. Han ramte syv ud af otte forsøg bag treeren.
“Jeg kunne bare ikke misse i dag, jeg følte mig ret varm, og jeg kunne godt mærke det før kampen. Jeg var her lidt før de andre sammen med Philip Kold og skyde lidt, og der kunne jeg godt mærke at den sad rimelig godt,” fortæller Philip Hertz i interviewet, og forklare videre.
“Og så blev de ved med, at give mig bolden i kampen, og så blev jeg også nødt til at give dem nogle assist, så jeg blev nødt til at sætte dem, og så gik de også i, så det var alletiders,” sagde han med et blink i øjet.
Hør hvad Philip Hertz ellers havde at sige oven på kampen, øverst i artiklen.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































