Ni kampe med et snit på 7,22 point og en FG% på 36,5 var, hvad det blev til for den danske landsholdsspiller Thomas Lærke i den bedste finske række, efter han og klubben kun har vundet seks ud af 13 kampe. BC Nokia har nemlig valgt at bryde med danskeren, da holdet har vurderet, at de har brug for endnu en center.
“Vi ophørte samarbejdet, fordi holdet havde tabt nogle kampe vi ikke skulle tabe og havde brug for noget mere størrelse inde under kurven og så måtte en jo sige farvel,” udtaler Thomas Lærke til Fullcourt.
Det blev derfor kun til en kort arbejdsferie for Thomas Lærke, og han må nu tilbage til tegnebrættet, for at finde en ny klub. Hvorvidt det bliver i udlandet eller i Danmark er stadig uvist. Om det siger Lærke:
“Lige nu har jeg ikke travlt med at finde en klub og tager mig god tid, da jeg også nyder at have lidt betalt ferie”.
Om beslutningen siger Thomas Lærke, at han er rimelig godt tilfreds, og han mener selv, at det er det rigtige at gøre. Danskeren kan nu nyde lidt betalt ferie, inden han igen skal igang.
Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!









































































