Det er ikke meget, der har fungeret for Stevnsgade i denne sæson. Spillet på banen har langt fra været prangende, og økonomiske udfordringer har gjort, at klubben har måtte revurdere deres spillermateriale. Tirsdag aften stod man over for Randers, og udfaldet blev det samme som i de foregående 8 kampe.
Stevnsgade blev sendt hjem fra Randers med et nederlag på 83-62. Holdet fra Nørrebro var ellers godt med i tre ud af fire perioder, der sammenlagt blev tabt med 4 point, men anden periode var et sandt mareridt for københavnerne. De måtte se sig slået med ikke mindre end 24-8, og derefter var kampen reelt afgjort.
Stevnsgade endte med at have hele 14 skud mere end Randers, men satte altså 8 færre end Randers gjorde. Randers var 6/17 fra 3’eren, mens Stevnsgade skulle bruge hele 27 skud for at sætte samme antal 3’ere.
Kampens topscorer var Stevnsgades Jesper Sandager med 17 point efterfulgt at holdkammeraten Nate Gibbs med 16 point. Randers havde fem spillere med tocifret antal point. Chris Nielsen var mest scorende med 14 point.
Bonell Colas ender med 12 rebounds at være kampens top rebounder, mens Nate Gibbs tog 11 rebounds.
Foto: Robert Dines-Rasch
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































