Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Spanien knuste Litauen med 50 point

Det spanske landshold er endeligt vågnet fra dvalen og viste i nat deres potentiale, efter en vanvittig sejr over Litauen på 109:59 (26:11, 22:18, 36:16, 25:14).

I en gengivelse af EM-finalen sidste år, blev det igen Spanien der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. Litauerne havde ellers slået Spanien hele to gange i opstartsfasen og test-kampene til OL-turneringen, men formåede altså her til aften ikke at true spanierne.

Med den spanske sejr fortsætter de med at være i spil til en af pladserne i kvartfinalen ved OL.

Spanien viste ingen nåde mod Litauen

Spanien dominerede kampen allerede fra start af, og kunne uden de store anstrengelser gå til pause ved halvleg med 19 point.

Herefter gik det dog stærkt. Med tre trepointsscoringer i træk af Pau Gasol, kunne man fornemme at Litauen var langt fra en sejr. De spillede uorganiseret, og havde utrolig svært ved at ramme deres skud, og sætte et fornuftigt spil op.

Læs også: Brasilien tæt på exit efter to gange overtid og argentinsk sejr

Kalnietis og Kuzminskas forsøgte ihærdigt at vende kampen for deres landshold, men det lykkedes ikke. Men måske var det også her problemet var. De litauiske spillere spillede nemlig meget for sig selv, istedet for holdet.

Spanien der blot træk længere og længere fra, først med 30, så med 40, stoppede ikke her. Det var blot et spørgsmål om hvor meget de ville vinde med. Til sidst endte det altså med en 50-pointsføring, og sejr til Spanien der fuldstændigt havde kørt rundt med litauerne.

Spanien skød nemlig 50% fra gulvet (16/32) og havde sågar 31 assists i forhold til Litauens blot 11.

Nikola Mirotic - Spanien - OL 2016 - FIBA.com

Spanien vågnede endeligt op fra dvalen og knuste Litauen med 50 point. En anden der vågnede op var Nikola Mirotic – Foto: FIBA.com

Alle spillere kom på tavlen for Spanien

De eneste to spillere der som sagt viste en smule liv i deres spil var den kommende New York Knicks spiller, Mindaugas Kuzminskas med sine 17 point, 4 rebounds og 2 assists, samt Mantas Kalnietis med sine 16 point og 2 assists. Den store Jonas Valencinuas blev fuldstændigt isoleret i kampen og ramt ingen point.

Den spanske lejr blev ført an af Pau Gasol der var (5/5) bag treeren med sine 23 point, 4 rebounds og 4 assists, hvor også Nikola Mirotic endeligt vågnede op, der sluttede af med 17 point og 4 rebounds.

Fernandez fik 13 point, Rubio og Reyes hver 11, og Llull 10 point. Samtlige spillere for Spanien kom iøvrigt på tavlen i sejren over Litauen.

Næste kamp for Spanien er mod Argentina natten til tirsdag kl. 00.00 imens Litauen møder Kroatien senere på natten kl. 03.30.

Stillingen i gruppe B efter fjerde runde:

1. Argentina 3/1 7 point
2. Litauen  3/1  7 point
3. Spanien  2/2  6 point
4. Kroatien  2/2  6 point
5. Brasilien  1/3  5 point
6. Nigeria  1/3  5 point

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Internationalt

Noah Nørgaard har været storsprudlende i årets landsturnering i den spanske U18-liga, men nu står han overfor sin største test.

Bakken Bears

Den tidligere Bakken Bears-stjerne Michel Diouf skal igen spille i Spanien. Diouf har skrevet under med CD Huelva Baloncesto.

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

Den højtflyvende guard Magnus Møllgaard forlader spanske Class Bàsquet Sant Antoni. Det har klubben meldt ud på Instagram.