De amerikanske mega stjerner viste for alvor i nattens kamp mod Kina, hvorfor de er monster favoritter til guldmedaljerne dette OL. Kina blev sat på plads med en 119 – 62 sejr.
Det amerikanske landshold, startede meget forventet med Kyrie Irving og Klay Thompson på guard-pladserne, Kevin Durant og Carmelo Anthony som forwards og Sacramento Kings stjernen, DeMarcus Cousins, som center.
Kina fik aldrig et ben til jorden
Amerikanerne startede kampen med at vinde første periode 30-10, kineserne var foran én gang i kampen, hvilket var i starten af kampen, hvor de var foran med 2-0.
Kina svarede lidt mere igen i anden periode, hvor de blot tabte perioden med 29-20. Men første halvlegs store oplevelse var ikke Kina, men derimod Kevin Durant som lavede 17 point og fire tre’er på blot 14 minutter. Durant sluttede kampen med 25 point.
Læs også: Hold øje med disse OL-jokere
USA’s headcoach, Mike Kryzewski, har været ude at udtale, at USA’s store styrker ligger i forsvaret, hvilket man virkelig så prøver på i denne kamp. Amerikanerne sluttede kampen med 52 rebounds, 15 steals og 3 blocks.
De amerikanske landshold første overbevisende 59-30 inden anden halvleg, og denne kamp, mindede mere og mere om de seneste to kampe de spillede mod Kina, hvor USA vandt med henholdsvis 50 og 49 point.
Amerikanerne fortsatte deres dominans i tredje periode, hvor blandt andet holdets startende point guard, Kyrie Irving på et tidspunkt valgte at sætte fire tre’er i streg.
Kinas store stjerne, Yi Jianlian (ses på billedet) var inden fjerde periode Kinas topscorer med 18 point. Yi Jianlian har tidligere spillet i NBA, hvor han spillede for Washington Wizards, Milwaukee Bucks og New Jersey Nets.
Læs også: Australien overraskede Frankrig i åbningskampen ved OL
Trods Kinas fight, så kom de som forventet aldrig ind i kampen, amerikanerne smadrede videre i fjerde periode, hvor der blandt andet blev spilletid til Harrison Barnes, som ikke forventes den store rolle ved dette OL.
Amerikanerne fik lov til at bruge hele bænken i denne kamp, alle spillere fik lov til at komme på banen og få væsentligt mængde af spilletid, noget som nok ændrer sig, når USA møder større nationer som blandt andet Frankrig, Serbien og Australien.
Læs også: Manu Ginobili’s rørende afsked med de argentinske fans
Kampens store oplevelse var Kevin Durant, som skød 10 på 14 fra gulvet og endte kampen med 25 point, Durant havde også 4 rebounds og 6 assist. Udover Durant, så scorede Irving 12 point og Cousins scorede 17 point.
Kinas eneste modsvar til USA, var Yi Jianlian, som sluttede kampen som kampen som delt topscorer med 25 point. Udover Yi, så leverede den ny draftede Wang Zhelin også fine highlights.
Læs også: Rekordmange NBA-spillere ved de Olympiske Lege
USA møder i næste kamp puljens anden mulige bundprop fra Venezuela, en kamp som skal afvikles natten mellem mandag og tirsdag. Kina skal også i ilden igen natten mellem mandag og tirsdag, det kinesiske mandskab møder Frankrig i deres anden kamp ved dette OL.
Husk du kan læse alle vores nyheder om OL ved at klikke her.
Foto: Fiba.com
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.