De var fra starten af turneringen favoritter til at vinde trofæet. Og i aften blev det en realitet, da tyrkiske Galatasaray vandt, deres første europæiske trofæ i klubbens 105 år lange historie. Et trofæ, som kommer efter at franske Strasbourg blev besejret i Eurocup finalen.
Her til aften blev det første europæiske trofæ løftet, i europas anden bedste klubturnering, EuroCuppen. I finalen, der spilles á to opgør, en hjemme og en ude, mødtes Galatasaray og Strasbourg.
Franskmændene havde på hjemmebane i Frankrig vundet over tyrkerne med beskedne 66-62, men i Istanbul, og i et larmende inferno i Abdi Ipecki arenaen, kunne de franske tropper ikke modstå Galatasarays pres.
”Dette har været en fantastisk sæson for os”, udtalte Vladimir Micov til Eurohoops kort efter finaleopgøret. ”Vi har spillet det bedste basketball i Eurocuppen i denne sæson, og nu bringer vi Euroleague tilbage til Abdi Ipecki til vores fans. Vores fans er fantastiske og de fortjener det. Vi har de bedste fans i Tyrkiet.” afslutter serberen med at udtale.
EN BÜYÜK CİMBOM!!! pic.twitter.com/yxRIVNG0iU
— Galatasaray Basket (@GSBasketbol) April 27, 2016
Tyrkerne lagde allerede fra kampstart af et stort pres på gæsterne fra Frankrig, hvor de vinder første periode med 27-16. Og herfra til det aller sidste sekund af kampen lod tyrkerne ikke føringen og sejren glippe.
Galatasaray vandt dog ikke helt uden det store besvær. For da kampen begyndt at nærme sig sin ende, leverede Strasbourg en serie på 7-0 med 3 minutter igen, og tyrkernes føring skrumpede til blot 6 point, og 73:67.
Franksmændene tog dog dårlige beslutninger på stribe, og Galatasaray kunne i sidste ende krones, som fortjente vindere af turneringen.
Stephane Lasme blev fortjent kåret til Eurcup Finals MVP efter sine 16 point, 10 rebounds og 2 blocks for tyrkerne.
Errick McCollum havde dog også en del af fortjenesten til holdets succes her til aften med sine 16 point, sammen med Sinan Guler, der blev noteret for 14 point, 8 rebounds, 6 assists, og 3 steals. I den anden lejr var Mardy Collins bedste mand i Strasbourg trøjen med sine 16 point og 5 assists.
Med sejren i finalen, kvalificerede Galatasaray sig samtidigt også til en plads i Euroleague til næste sæson, hvor de slutter sig til de to andre tyrkiske klubber Fenerbahce, og Anadolu Efes.
Foto: Eurocup logo
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































