Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

US Life – Peter Møller

Forrige1 af 3Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Navnet er Peter Møller. Han er 21 år gammel, og startede til basket i en alder at blot 8 år. Han havde på det tidspunkt prøvet adskillige sportsgrene i form af blandt andet badminton, fodbold, breakdance og karate, men efter hans første træning i Værløse Basketball Klub, var Peter fuldstændig solgt.

FOTO: Emil Hyltoft Eriksen

“Jeg blev fuldstændig forelsket i sporten. Jeg startede i Værløse Basketball Klub, hvor jeg spillede alle mine år i Danmark, inden jeg flyttede til USA i 2014. Basketball har altid ligget virkelig højt på min liste. Jeg spillede for det meget succesfulde 94’er hold i Værløse, og vi rejste vel 5 gange om året til udlandet for at spille diverse turneringer. Så siden jeg har været 12 år, har jeg nærmest levet livet på farten. Jeg har rejst ufatteligt meget, været i 37 forskellige lande, og stort set levet livet som en professionel siden jeg var meget lille.”

Peter fik sin debut i Basketligaen i en alder af blot 16 år og 338 dage, da han fik knap 3 minutter i en kamp mod Hørsholm. Peter Møller formåede ikke at sætte noget aftryk på kampen, men allerede 11 dage senere blev det til 12 minutter mod Svendborg. Værløse tabte godt nok klart, men Peter fik vist, hvad han kunne. Peter endte kampen med at være 4/4 fra 2’eren, 1/1 fra 3’eren og derudover tage 4 rebounds. Det var startskuddet til et par gode sæsoner i Basketligaen for Peter, der i 13/14-sæsonen blev udnævnt til årets talent.

“Det har været noget af det, som har motiveret mig mest med basketball. Alt det man kan få ud af det, som ikke nødvendigvis handler om basket, men alle de oplevelser du får. Min tid i Basketligaen i Danmark var noget af det, som modnede mig til at tage skridtet videre til USA. Jeg havde en stor rolle på ligaholdet i Værløse i en alder af bare 17år. Det var selvfølgelig meget udfordrende i starten, men i takt med at jeg fik flere og flere minutter, kunne jeg virkelig mærke, at jeg rykkede mig.”

FOTO: Robert Dines Rasch

“Jeg havde hele tiden den idé i baghovedet, at jeg skulle til USA, og Danmark bare var et springbræt til at komme videre. Så efter to lærerige sæsoner på ligaholdet var jeg klar til at tage af sted. I 2014 skrev jeg så under på en kontrakt med D1 skolen Liberty University. Min plan var, og er stadig, at blive alle 4 år for at få mig en bachelor uddannelse i Business Management. Men efter 1 år på Liberty University er jeg nu skiftet til Metropolitan University of Denver. Jeg er på mit andet år i college og studerer stadigvæk Business Management. Livet på college er fantastisk, man oplever så ufatteligt meget, man får venner for livet, træner og spiller på et højere niveau end nogensinde før.”

Forrige1 af 3Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

20-årige Ogbemudia Uagboe fra Værløse Blue Hawks har for nu spillet sin sidste kamp i Basketligaen. Fra næste sæson går turen til USA på...

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

NBA

Woj takker af som NBA's nyhedsmester. Efter 37 år i sportsjournalistikken går Adrian Wojnarowski på pension fra ESPN. Han forlader journalistikken for en rolle...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...