I eftermiddag mødes de to mest formsvage hold i basketligaen. Det er Stevnsgade der tager i mod Randers Cimbria, som lidt overraskende fik en sejr i torsdags over Team FOG Næstved.
Den første kamp de to hold spillede, vandt Randers Cimbria med 8 point, efter en neglebidende overtids kamp. Meget er dog sket siden, i sær hos københavnerne. Man har fået skader på Mads Bloch og Nicolas Christensen, og ind har man fået en ny spiller ind, nemlig franskmanden Bruno Cingala-Mata. Så igen skal Stevnsgade på en måde starte forfra. Derfor gik det heller ikke så godt da man i ugens løb mødte Svendborg Rabbits, som man tabte med 77-93 til.
Gæsterne fra Randers Cimbria bliver nærmest kun bedre og bedre. De har haft lidt problemer hos deres amerikanske pointguard, DJ Smedley, men han skulle være kommet sig oven på sin forstrækning, og spillede også en fin kamp mod Team FOG Næstved i torsdags. Dermed ser Randers-holdet på papiret ret fornuftigt ud, med en solid pointguard, to stærke shooting guards i Chris Nielsen og Charlie Burgess, og slutteligt en meget solid center i Bonell Colas.

DJ Smedley er igen tilbage på banen for Randers Cimbria, efter en forstrækning i baglåret. Foto: Trine, Vildmedfoto.dk
Der trækkes store veksler på de 4, og spørgsmålet er om de kan holde til det i det lange løb. Det er i hvert fald et lidt anderledes spil de skal finde frem, i forhold til hvad de er kendt for. Deres normale spillestil, har ellers være det hurtige og tempofyldte angrebsspil, hvor man har været hurtige på aftrækkeren. Sådan spiller de ikke mere. Nu forsøger man at styre tempoet, for man er stærke i set plays, hvilket de også beviste i mod Team FOG Næstved.
Her formåede de at stå kompakt i forsvaret, og de forcerede sydsjællænderne til at tage pressede skud fra distancen. Samtidig var man dygtige til at holde hovedet koldt i angrebet, og finde det rigtige åbne skud.
Kampen i eftermiddag mod Stevnsgade bliver en noget anderledes kamp, hvor man formentlig vil se Randers tage initiativet, ikke mindst qua deres erfaring på holdet. Spørgsmålet er så om Stevnsgade er skarpere fra distancen end Team FOG Næstved var, for det er uden tvivl her man skal true kronjyderne.
Ét er sikkert, og det er at bliver en meget spændende kamp, for ingen af holdene har råd til at tabe. Specielt ikke hjemmeholdet, da de i så fald vil have 2 kampe op til Randers på ligaens 6. plads, og dermed være isoleret i bunden sammen med SISU.
Kampstart er kl. 15:00 i Nørrebro Hallen.
Foto: Robert Dines Rasch
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































