Kevin Love fik revet skulderen af led i Game 4 af playoff-serien mod Celtics på et meget kontroversielt play af Kelly Olynyk.
Den fundamentale PF spillede dog i nat sin første kamp siden skaden, hvor Cavs tabte endnu en gang, da de havde taget turen til Toronto.
Kevin Love scorede 6 point plus et par flotte assisteringer bag ryggen, men lige godt var det ikke hele kampen.
Den tidligere Wolves-spiller skød nemlig 0-for-3 fra downtown, men mon ikke David Blatt fik set, det han ville.
Kevin Love var, på trods af ovenstående, også meget tilfreds med sin første aktion på en NBA-bane siden sidst i maj.
– Jeg har ikke haft det bedre i meget lang tid. Det bliver selvfølgelig meget hårdere, når sæsonen starter, men det her, var et godt sted at starte, sagde Love efter kampen ifølge NBA.com.
Toronto var som sagt en for stor pille at sluge for Cleveland, der havde svært ved at holde Kyle Lowrys tropper tilbage, hvor bl.a. Anthony Bennett – der blev valgt af Cavs med det første pick i draften i 2013 – scorede hele 11 point.
Se highlights fra Kevin Loves kamp herunder:
https://youtu.be/6-CFx9bimAU










































































