Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Chris Gabriel fortsætter for Team FOG Næstved

Den sydafrikanske Chris Gabriel har i dag sat sin underskrift på en to-årig kontrakt med sydsjællænderne fra Team FOG Næstved.

Chris Gabriel kom til klubben midtvejs i denne sæson, og har siden sin ankomst gjort store fremskridt under kurven. I slutspillet var Gabriel en af holdets bærende kræfter, og viste især i serien mod Bakken Bears i semifinalen at han er en af de få spillere i ligaen der kan holde trit med Chris Christoffersen. Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen er selvfølgeligt glad for aftalen.

”Vi er overbeviste om, at vi har lavet en super signing for fremtiden. En virkelig dygtig spiller som gerne vil være en del af vores fremtid og som vi er overbevist om har endnu mere potentiale for fremtiden, hvis han får den rigtige træning over sommeren. Jeg er overbevist om, at Chris Gabriel har potentiale til at blive Basketligaens absolut bedste centerspiller. Det er rigtigt godt for os det her.”

Læs også: Team FOG Næstved nappede bronzen

Cheftræner Bogdan Karaicic er ligeledes utrolig glad for at beholde sin store spiller under kurven i de kommende to år.

”Chris Gabriel er et super valg for os på centerpositionen. En central spiller på en central position for det mandskab som vi er i gang med at opbygge.” udtaler den serbiske træner.

Med sine 210 cm og tæt ved 130 kg udmærker han sig ved sit gode forsvar, og sine varierede, og gode skudevner som han i øvrigt viste i slutspillet, da han pludseligt også begyndte at ramme sine skud fra bag trepointslinien. Chris selv er utrolig glad for aftalen og for at fortsætte i klubben.

”Jeg er glad for at være kommet til Næstved, og glæder mig til de kommende sæsoner. Det er et godt sted for mig og jeg tror på fremtiden.”

Chris Gabriel snittede i denne sæson 14.2 point og 6.9 rebounds pr. kamp. I semifinaleserien mod Bakken Bears, efter at formen var blevet bedre, lød tallene på 20.3 point og 7.8 rebounds pr. kamp.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...