Kvartfinalen blev endepunktet for Copenhagen Wolfpack, der i årets Basketligas slutspil måtte se sig slået af Team FOG Næstved. Copenhagen Wolfpack havde ellers været en af årets positive overraskelser i grundspillet, og havde med en blanding af unge, danske og udenlandske spillere vist, at holdet har noget at bygge på fremadrettet.
Det var dog ikke her en af holdets profiler, guarden Gabriel Iffe Lundberg, havde håbet at sæsonen var slut. Han vidste at U23-holdet, som repræsentant for Danmark, skulle til Frankrig og spille med i turneringen Mondial Basket Tourcoing. En turnering der bliver afholdt én gang årligt, og årets turnering var den 26. udgave. Der er inviteret hold fra 5 kontinenter, og det er spillere under 23, der får lov til at deltage. Iffe håbede, at der var en mulighed for, at han kunne få lov til at være, så det gjaldt om handle hurtigt. Vi har fået Iffe til at fortælle om hans og holdets tur til det franske.
“Jeg ringede til vores assistent træner Jon Magnusson, som var Head Coach på U23 holdet, og spurgte om jeg måtte tage med dem. Efter en halvlang dialog midt om natten, fik jeg endelig lov til at tage med. Jeg ringede straks til min mentor Claus Strøh, en person jeg i øvrigt mener kan blive en gylden mulighed for det kommende trænerjob hos Copenhagen Wolfpack næsten sæson, og fortalte ham om muligheden, og han sagde straks ja til at tage med som assistenttræner på U23-holdet. Jeg mødtes med ham og hans kone Jennifer Strøh, som i øvrigt agerede som vores holdleder på turen, på Vanløse station kl. 11 om formiddagen dagen efter, og der begyndte vi vores rejse til Frankrig” fortæller Iffe.
Resten af Copenhagen Wolfpack-holdet var allerede i Frankrig. Det var et solidt og talentfuldt hold suppleret med lidt kræfter udefra. Med på turen havde man Anders Skou Hansen, Casper Ishøj, Alexander Malling Andersen, Neso Mitrovic , Frederik Aabo, Oliver Strøh, Martin Pedersen, Andreas Olsen og Ivan Kastratovic samtidig med at man havde lånt Daniel Mortensen i Hørsholm og Lasse Elbæk hos Bakken Bears. Dermed var det et slagkraftigt hold med masser af erfaring fra Basketligaen såvel som ungdomslandsholdene.
Imens Iffe og familien Strøh bevægede sig mod Frankrig, fik de andre spillere en speciel oplevelse i selve byen Tourcoing, hvor turneringen skulle finde sted.
“Holdet var allerede kommet derned, og her skulle de deltage i turneringens åbningsceremoni på rådhuset, hvor borgmesteren skulle introducere alle holdene fra de respektive lande.”
Borgmester Michel Delannoy til åbningsceremonien
“Da jeg ankom på hotellet 3-4 timer senere sad de 11 andre spillere på mit værelse og ventede på min ankomst. De fortalte mig, hvordan ceremonien var gået, og de sagde at borgmesteren havde givet en ordentlig introduktion til de andre lande, men da det var Danmarks tur, blev der sagt: And out of Denmark we have the Copenhagen Wolfpack – The Wolfpack of Copenhagen, hvilket er meget forkert at gøre, da jeg ikke synes at de andre hold differentierede sig fra os” fortsætter Iffe.
Flere af holdene sidder tålmodigt på rådhuset til åbningsceremonien
Turneringen har et højt niveau, hvor udvalgte lande deltager. I år var følgende lande inviteret:
Pulje A: Angola, Polen, Serbien, USA.
Pulje B: Belgien, Burkino Faso, Danmark, Rusland.
For Iffe var besøget i Frankrig hans første, og det var et positivt bekendtskab han fik stiftet med en internationale turnering.
“Turneringsforholdene var godt struktureret og ganske udmærket. Der var en guide/tolk til hvert land, som så skulle vise os rundt til de forskellige haller og spisesteder.”
Da flere kampe spilles samme dag, har man ændret en smule i regelsættet. Der er 4. perioder i hver kamp som almindeligt, men hver periode var sat til at vare 7 minutter. Derudover ville man være fejlet ud ved 4. fejl. Kun i finalen skulle der spilles med almindelige regler.
“Vi spillede vores første kamp lørdag morgen, hvor vi skulle spille mod det meget velomtalte hold fra Belgien. Jeg startede på bænken i de tre indledende kampe, og dette var for at sikre nogenlunde spilletid til alle. Kampen startede ud med at være nogenlunde jævnbyrdig, men stadig med os i front med ca. 7-8 point. Efter ca. 5 minutter kom jeg ind, og på 3-4 minutter var vi foran med 15-20 point. Jeg scorede 20 point på mindre end 6 minutter, og da lukkede vi kampen og endte med at slå Belgierne sikkert med 17-18 point.”
Copenhagen Wolfpack holdet inden kamp
“Efter kampen strakte vi ud og begav os så ud og fik frokost. Bagefter tog vi tilbage til hotellet for at hvile inden dagens næste kamp, som var imod landsholdet fra Burkina Faso. Da vi så dem spille mod holdet fra Rusland før vores egen kamp, så de ikke specielt kompetente ud. Men vi forholdte os ydmyge, og var beredte på en god og spændende kamp. Det resulterede i, at vi kom foran med 10-15 point efter 3-4 minutter af kampen. Jeg kommer igen ind fra bænken, og efter 5 minutter bad jeg om en udskiftning, da der ikke var behov for, at jeg spillede mere i anledning af opnå en sejr.”
Se højdepunkter fra kampen mod Burkino Faso
“Vi overraskede dermed alle ved turneringen, og kunne gå roligt og glade op til aftensmaden og derefter tilbage til hotellet med 2 sejre den første dag. Søndagsprogrammet bestod af det samme – 2 kampe. Den tredje, og dermed afgørende kamp om første pladsen i puljespillet, skulle spilles mod det russiske hold, der også havde vundet sine to første kampe. Kampen startede intenst ud, og da jeg kom ind, formåede vi at løbe en lille smule fra dem. De kom herefter tilbage i kampen, og jeg blev skiftet ud grundet fejlproblemer. Kampen gik frem og tilbage, og med meget vigtigt forsvarsspil i de sidste minutter, formåede vi at lukke kampen. Vi vandt dermed de tre indledende puljekampe, og kunne se frem til en semifinale.”
Holdet fra København vandt altså deres pulje efter følgende resultater:
Belgien 51 – 68 Danmark
Burkino Faso 28 – 60 Danmark
Rusland 36 – 42 Danmark
Dermed skulle man møde 2. pladsen fra pulje A. I den anden pulje mødtes de sammensatte elite- og allstar hold fra Serbien, Polen, USA og Angola. USA var favoritter til at vinde det hele, men det skulle dog vise sig, at de andre hold spillede udmærket. Faktisk så godt, at Serbien og Angola formåede at overtage første- samt andenpladsen i gruppen, og dermed sende USA ud inden finalekampene.
“Da både Angola og USA havde tabt til allstar-holdet fra Beograd, men vundet over Polen var deres kamp altafgørende for en semifinale plads mod os. Til alles store overraskelse endte det med, at Angola slog USA med 2 point, og dermed kunne de gå fra kampen som sejrsherrer og glæde sig til en spændende semifinale mod os. I den anden semifinale var det Serbien mod nummer 2 i vores gruppe, Rusland. Holdet fra Beograd vandt ret komfortabelt over russerne, så den ene finaleplads var hermed afgjort.”
“Efter kampen mellem Rusland og Serbien skulle vi spille mod Angola, som havde medbragt ca. 100 fans/venner/familiemedlemmer. Hallen var ret fyldt med omkring 800-1000 tilskuere. Spillerne fra Angola var ret høje, og beskyttede ringen rigtig godt, så det var svært for os at komme til kurven. Vi blev nødt til satse meget på at ramme skud udefra og i transition. Det var en lige kamp det meste af vejen, men grundet godt sammenspil og hårdt forsvar formåede vi at trække fra til sidst og få sejren, og dermed få en finaleplads mod allstar-holdet fra Beograd, som sammen med os var det eneste af to ubesejrede hold i turneringen.
Efter kampen ville alle Angolas fans have taget billeder med os, og de gratulerede os med sejren og ønskede os held og lykke i finalen. Resten af dagen stod på afslapning og køb af forsyninger i det lokale storcenter. Efter kampen fik vi af vide, at der var blevet arrangeret en ”fest” i lobbyen på hotellet, hvor alle holdene kunne deltage. Vi sad i nogle timer og talte med nogle af guidesne, og alle havde det super sjovt.”
Angola 41 – 49 Danmark
Se højdepunkter fra semifinalen mod Angola
Mandag aften skulle vi så spille finale, og alle var super spændte op til kampen. Bronzekampen blev spillet før os, og den bestod af Rusland mod Angola. Hele hallen var fyldt, og der var ca. 3000-4000 mennesker, og jeg vil mene at ca. 85% af tilskuerne inklusiv vores hold heppede på Angola. Da vi kom til kampen var der fem minutter tilbage, og Angola var nede med 8. Efter en time-out kom Angola ud og lavede et 10-0 run mod Rusland, som gjorde at det blev hektisk i de sidste sekunder af kampen. Ingen af holdene formåede at score i de sidste sekunder, så den gik i overtid. Det resulterede i, at Angola trak det længste strå og kunne se sig selv som bronzevindere. Dette var til alles store forventning, men vi var klart glade på deres vegne og derefter heppede de også på os i finalen.”
“Da vi gik ned i omklædningsrummet, fortalte vores træner Jon os, at vi skulle se, om ikke vi kunne få publikummet på vores side. Vi måtte ikke komme ud og ligne nogle arrogante spillere, men i stedet være glade og hilse på tilskuerne. Dette grundet, at det er en essentiel faktor, som kan blive afgørende i sådan en finalekamp. Da vi blev introduceret enkeltvis, skulle vi løbe igennem en tunnel med et barn i hånden ind på banen. Herefter blev der spillet nationalsange for begge lande, og så lige inden tip-off blev der afholdt et minuts stilhed i anledning af en af ambassadørerne for turneringen var gået bort. Så vi skulle ære hans død for hans kone og søn inden kampstart.”
“Da vi gik i gang, kom vi ret dårligt fra start. Vi dækkede udmærket forsvar, men vi ramte ikke nogle af de mange frie skud, vi fik. Efter første periode var vi bagud med 7-8 point til serberne. Man kunne godt se, at de havde det svært ved at stoppe vores fastbreaks, som var det, vi allerhelst ville og havde gjort hele turneringen i gennem. Vi var nok det hurtigste hold tilstede, og det prøvede de uden held at stoppe. I den anden ende kunne vi dog ikke få dem til at spille hurtigt, og det resulterede i, at vi kom til at satse lidt for mange gange i forsvaret i løbet af kampen.
Den serbiske kultur er meget præget af strukturorienteret basket, så hvis ikke de havde muligheden første gang, så ventede de til et bedre skud opstod. Vi tabte første halvleg med 15 point. I anden halvleg fik jeg samlet holdet, og fortalte hvad jeg mente, vi skulle gøre og forsøgte dermed at motivere mine holdkammerater til, at vi skulle komme tilbage i kampen. Det lykkedes så, og pludselig var vi tilbage i kampen. Dog var ikke nok til både at hente de 15 point og dermed tage føringen. Vi tabte kampen med 9 point, og alle på holdet var meget skuffede over resultatet, inklusiv mig selv.
Serbien 85 – 76 Danmark
Se højdepunkter fra finalekampen mod Serbien
Begge hold går til den under kurven i finalen
“Efter kampen talte både Claus og Jon til os om, at vi skulle holde hovedet oppe, og at vi havde spillet en fremragende turnering, og at vi skulle tage det bedste med derfra. Dog lige da kampen var færdig, var det tid til, at der skulle overrækkes individuelle priser ud. De startede ud med at nævne turneringens bedste spiller (MVP), og det blev mit navn, som blev råbt op. Mange mennesker stod og råbte “MVP” meget højt, da jeg modtog trofæet – det var en utrolig fed oplevelse. Et par minutter efter blev min holdkammerat Daniel Mortensen kåret til den spiller med den bedste procent fra 2’eren.”
Iffe Lundberg og Daniel Mortensen med bevis på personlig succes
“Derefter skulle Oliver Strøh hente vores 2. Plads pokal. Da de forskellige priser så var blevet uddelt, vrimlede det med folk, som ville have autografer og taget billeder. Da vi endelig var færdige med at få taget billeder og skrive autografer efter en times tid, var der en lille dreng, som kom over til mig, og spurgte om han ikke nok måtte få mine ”MVP-sko”. Mine sko var ikke i den mest optimale tilstand, hvilket var derfor, at jeg efterfølgende gav drengen mine sko.
Copenhagen Wolfpack fik en flot 2. plads ved turneringen
“Derefter skulle vi op og spise i cafeteriet og have aftensmad. Da jeg var færdig med at spise, var det tid for Claus, Jennifer og jeg skulle til at begive os afsted på den 10 timers lange køretur. Jeg sagde farvel til mine holdkammerater og vores træner Jon, og så tog vi afsted. Jeg var ret træt, så jeg sov det meste af turen hjem.”
“Alt i alt synes jeg, at det var en super fed oplevelse, og vi alle havde det så sjovt lige fra spiller til træner til holdleder. Det er meget lang tid siden, at jeg har deltaget i en turnering endvidere spillet mod folk på min egen alder. Det var klart nemmere, end hvad jeg normalt er vant til at spille mod i Basketligaen” slutter Iffe om Wolfpacks lille eventyr.
Efterfølgende har det danske hold været nævnt i en fransk avis, hvor især Iffes præstation i finalen med 31 point, blev fremhævet. Copenhagen Wolfpack har uden tvivl overrasket en masse hold, spillere og trænere med en masse solide præstationer, men det viser bare, at hvis man kæmper for det, så kan man nå langt.
FOTO & VIDEO er lånt fra turneringen Mondial Basket Tourcoings egen facebook-side efter aftale.
