Team FOG Næstved har været svingende i grundspillet. Det ene øjeblik slår man Svendborg, som har haft en pæn sejrsstime, det næste øjeblik taber man til Hørsholm og Værløse. Klubben endte på 5. pladsen og skulle dermed møde Copenhagen Wolfpack. Her overraskede man københavnerne, og man kunne gå til semifinalerne med en samlet 3-1 sejr.
Nu gælder det de forsvarende mestre fra Bakken Bears, som blot har tabt 3 kampe i sæsonen, og der skal derfor hives en joker eller to op af hatten, hvis coach Bogdan og holdet skal kunne overraske Bjørnene.
Vi har taget en snak med Næstveds to amerikanere Corin Henry og Eric McAlister.
Grundspillet har for jeres vedkommende ikke været prangende. Alligevel befinder I jer i en semifinale nu. Hvad er der sket, og hvordan har I formået at udviklet jer ift. at kunne nå så langt?
Corin: Som hold har vi ikke følt, at vi har spillet dårligt. Vi har bare lige skulle opbygge en holdånd. Det har vi gjort, så det er der, vi er nu.
Eric: Vi har gode og dårlige øjeblikke hele året. Det vigtigste er, at vi har holdt sammen og fortsat har troet på hinanden og vores trænere. Det, at vi har fortsat med at arbejde på tingene, har slået os bedre sammen som hold og har fået os til at spille mere kontinuerligt.
Når man har set jeres kampe, så har det i det øjeblik været sprudlende og flot basket og i det næste øjeblik fastlåst og I har fået taget nogle forhastede beslutninger. Hvorfor har I været så svingende, og er der blevet ændret i spilkonceptet, når tingene ikke har fungeret?
Corin: Vi har lige skulle vænne os til spillestilen, og at vi har været nødt til at løbe noget mere. Udefra kan det godt havde set ud, som du siger, men vi har hele tiden vidst, hvad vi arbejdede hen imod, og at det nok skulle lykkedes.
Eric: Til tider har vi ikke været gode som hold. I de seneste par måneder har vi virkelig forbedret vores evne til at aflevere og få alle med, især under kvartfinalerne. Jeg håber, vi har lagt vores evne til dårlige, offensive spil bag os i resten af slutspillet.
I har mange dygtige guards, er det dét, der skal få jer videre til finalen, eller bliver det nødvendigt at Chris Gabriel spiller fantastisk i 40 minutter for at I har en chance?
Corin: Ja, vi har mange gode guards, og generelt har vi et godt hold og en bred bænk. Så det er vigtigt for alle, at de spiller godt i 40 minutter. Det er playoff tid, så vi forventer det bedste fra alle, ikke kun Chris.
Eric: Jeg synes, vi har en god blanding af talent på holdet. Jeg tror, det er få Chris til dominere under kurven, men vore guards har vist, at de er lige så vigtige som Chris og vores inside-spil. Jeg tror, det er vores forskellighed, der har fået os i semifinalerne, og det skal blive ved med at udnytte.
Der har været fokus på jeres træner Bogdan, som har fået kritik for ikke at få nok ud af jer som hold. Har I lukket munden på kritikkerne og hvordan ser du Bogdan, som en træner, der kan skaffe jer succes?
Corin: Bogdan og os, som hold, har på intet tidpunkt taget os hvad kritikerne har sagt. Vi ved, hvilket hold vi er, og hvilke adspredte vi er på positionerne 1-5. Det hele tager bare tid. Bogdan er en god træner, og han gør utroligt meget for at forberede os til hver enkelt kamp. Og han er bestemt den rigtige træner, for han er indbegrebet af basketball. Man taber og vinder i sæsonen, men det hele er for at forberede sig på playoff. Og Bogdan blev ved vores side, da andre tvivlede.
Eric: Vi har kun bekymret os for, hvad vi selv har indflydelse på. Så andres meninger har vi ikke fokuseret på. Jeg synes, Bogdan er en god træner, og han er helt sikkert den rigtige. Han, og de andre træene, lægger et stort arbejde i at gøre holdet bedre, og jeg synes man kunne se det i sidste runde. Men som sagt, så har vi bare fokus på at bevise for os selv, at vi godt kan.
Corin, du vendte ”hjem” til Næstved efter 2½ år væk og har fået mere erfaring. Hvordan har det været at vende tilbage, har du kunne falde ind i din gamle rolle, eller har du måtte sadle lidt om for at passe ind?
Corin: Det at være tilbage har været meget anderledes. Alene det faktum, at jeg kom i januar, og ikke i starten af sæsonen, har gjort, at jeg har skulle tilpasse mig holdet meget hurtigt. Holdet er helt anderledes end for 2½ år siden. Ligaen har også ændret, så jeg har skulle tilpsse mig. Vi har dog et talentfuld hold, så jeg har passet godt ind, og jeg prøver bare at være en leder og fortsætte mit gode forsvarsspil.
Eric, du var skadet i de afgørende grundspilskampe. Var det hårdt ikke at kunne hjælpe holdet med at blive placeret så godt som muligt, og hvordan har du forberedt dig på at blive klar til slutspillet?
Eric: Det har været meget svært kun at kunne se på til de sidste kampe, men det har hjulpet mig personligt, da jeg har kunne set holdet fra et andet syn. Jeg synes, det har hjulpet mig efter mit comeback.
Team FOG Næstved spiller deres første semifinale på fredag kl. 19.00, hvor man skal den lange vej til Aarhus.
FOTO: Trine – vildmedfoto.dk
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































