Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Atila Kovac stopper – O’Karo Akamune på plads i Hørsholm

En af Hørsholms profiler gennem de sidste to sæsoner stopper. Ungarske Atila Kovac, der kom til Hørsholm op til 12/13 sæsonen, har valgt at drosle ned for basketkarrieren grundet skader og familieforøgelse og stopper med øjeblikkelig virkning.

– “Jeg kunne ikke spille på det niveau, jeg gerne ville, både på grund af tiden og på grund af skader, så jeg tilbød klubben, at de kunne bruge min løn til at finde en anden spiller i stedet for mig“, siger Kovac i en pressemeddelse fra Hørsholm.

Atila har, i de 5 kampe han har deltaget i, snittet blandt andet 13.2 point og 4 rebounds, og han vil helt sikkert blive savnet i det nordsjællandske. Det er uvist, hvor han fortsætter, men det forlyder sig, at han udover at fortsætte som ungdomstræner i Hørsholm, skal spille på amatørbasis i en anden københavnsk klub.

Der er dog også en positiv nyhed for Hørsholm-fansene. Man har søgt licens på forwarden O’Karo Akamune, som med sine 201cm går direkte ind og dækker pladsen for Atila Kovac. O’Karo har dobbelt-pas – amerikansk og nigeriansk – og kan derfor spille for Hørsholm, der ellers har både amerikanske Rob Fields og Derek Semenas, da O’Karo gør sig gældende under de omstridte Cotounou-regler, som Team FOG Næstved sidste sæson åbnede op for omkring brugen af flere ikke-eu spillere.

O’Karo Akamune har tidligere spillet for Western Kentucky University, og senest spillet for Bowling Green Hornet, som spiller i en regional sommerliga, så spillerne har mulighed for at spille vinteren over i Europa. Noget som O’Karo glæder sig til.

– “Mine styrker er forsvar og rebounding, og det, mener jeg, kan give os nogle sejre. Herudover er jeg god til at løbe op ad gulvet, og det kommer også til at give os nogle hurtige scoringer“, udtaler O’Karo.

Coach Miguel Hoyo ser O’Karo som en forstærkning.

– “O’Karo er en helt anden type spiller end Kovac. Han er lidt hurtigere og spiller også mere fysisk, og det har vi brug for. Jeg glæder mig til at se ham på banen, hvor han kommer til at betyde meget.

Hvis alt går efter planen, så kan O’Karo være klar til kamp for Hørsholm omkring årsskiftet.

Se interview med Hørsholms nye spiller O’Karo Akamune og coach Miguel Hoyo

(Foto: Screenshot)

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.