Det bliver heller ikke i denne omgang, at EuroLeague-stjernen Shavon Shields gør comeback på det danske landshold.
Dansk-amerikaneren, der spiller for italienske EA7 Emporio Armani Milan, er på vej tilbage fra en skade, og DBBF skriver på Facebook, at Shields ikke er blevet klar til at spille for Danmark.
Shields har misset de seneste tre uger, da han har kæmpet med lyskeproblemer.
Mandag var han dog tilbage i kamp for de italienske mestre, da han spillede 12 minutter i sejren mod Cremona.
Som erstatning for Shields er den danske Bundesliga-juvel Bakary Dibba blevet indkaldt til landsholdet.
Dibba var ikke en del af oprindelige bruttotrup, da han ligesom Shields har døjet med en skade, men modsat EuroLeague-profilen er Dibba blevet sin skade kvit.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)