fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Værløse sejrede trods imponerende præstation fra Holger Saugstrup

Værløse Blue Hawks fik sæsonens første sejr, da Bears Academy tirsdag blev slået med 91-82.

Foto: Heinzefoto

Holger Saugstrup viste klassen, da Bears Academy tirsdag besøgte Værløse Blue Hawks i Søndersøhallen.

Den 22-årige dansker imponerede med 24 point og 18 rebounds, hvilket er ny personlig career high i begge statistikker.

Trods en flot præstation fra Saugstrup måtte Academy vende hjem til Aarhus med et nederlag på 91-82.

Store dele af tirsdagens eneste kamp i Basketligaen var meget jævnbyrdig, men anden periode skulle vise sig at få stor betydning for opgørets udfald.

I anden periode havde Bjørnene svært ved at få sat point på tavlen, alt imens pointproduktionen intet fejlede i den anden lejr. Værløse stod stærkt defensivt, og det tegnede godt for anden halvleg.

Værløse gik til pause oppe med ti point, 47-37.

Academy havde til gengæld fået styr på offensiven i tredje periode, der var holdets mest succesfulde periode i den offensive ende, og det betød, at der var seks point mellem de to mandskaber inden fjerde og sidste periode.

Emil Svendsens tropper fik desværre for aarhusianerne aldrig gjort det til en neglebider af en periode. I stedet holdt Værløse stand, og føringen lå det meste af perioden omkring ti point.

Værløses bedste spiller var Karl Boje Formann, der ligesom Holger Saugstrup sluttede med en imponerende statline. Formann endte kampen med 24 point, otte rebounds, fire assists og to steals.

Mikkel Hauge noterede sig for 18 point, fire rebounds og fem assists. Unge Marvin Brumfield lavede 11 point og tog fem rebounds i sin debut.

Tobias Hemmersam scorede 14 point for gæsterne, mens Filip Ates og Tobias Mønsted fulgte op med 12 point.

Oskar Skaaning, der i sidste sæson blev den yngste debutant i Basketligaens historie i en alder af 14 år, kom ind og fik fire minutter på gulvet. Det var den nu 15-åriges tredje kamp i Basketligaen.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.