fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Dansk Basket

Unicaja Malaga vinder skæbnekamp efter kæmpe dansk præstation og skal møde Barça i semifinalen

Unicaja Malaga vandt fredagens vind eller forsvind-opgør i Minicopa Endesa mod Joventut Badalona takket være en stor præstation af danske August Engelhardt Møller. Unicaja er dermed videre til semifinalen, hvor mægtige FC Barcelona venter.

acb Photo / David Grau

Der er et populært engelsk ordsprog, der siger: Big time players make big time plays.

Det er måske lige lovligt tidligt at bruge sådan et ordsprog til at beskrive en præstation fra en U14-kamp.

Alligevel passer det nu meget godt på det 14-årige danske stjerneskud August Engelhardt Møller, der fredag middag spillede sit hold, Unicaja Malaga, videre til semifinalen i Minicopa Endesa med en sejr på 62-50 mod Joventut Badalona fra Catalonien

Da det spidsede til, tog den unge dansker nemlig ansvar, og samtidig var han den spiller, der gjorde forskellen for Unicaja.

Møller leverede atter en flot kamp og sluttede med 15 point, 16 rebounds, tre assists, fire steals og fire blocks.

Med sejren skal Unicaja lørdag møde FC Barcelona i kampen om et billet til Minicopa Endesa-finalen, og især August Møller kommer på en stor opgave i semifinalen.

Mod Barça kommer Møller nemlig til at stå overfor turneringens måske bedste spiller i form af den 208 centimeter høje Mohamed Dabone. 12-årige Dabone er allerede endt på mange NBA-holds radar og bliver beskrevet som den næste Victor Wembanyama, så Møller får nok at se til.

Joventut Badalona skabte drama sent i kampen

Efter en kamp, hvor Unicaja var i front hele vejen igennem efter en suveræn første periode, der blev vundet med 22-9, blev det tæt i fjerde periode i fredagens opgør mod Juventut Badalona. Det lå ellers ikke i kortene efter en kamp stort srt under fuld af kontrol af Unicaja.

Tidligt i kampens sidste periode var Unicaja ellers foran komfortabelt med 15 point, men da kampuret viste, at der var tre minutter tilbage, var føringen reduceret til bare fire point. Badalona var tilbage i kampen og havde muligheden for at stjæle det hele til sidst.

Eftersom Badalona ligesom Unicaja sejrede mod BAXI Manresa tidligere i turneringen, var vinderen af fredagens opgør sikker på at gå videre til lørdagens semifinale, og trods at have været bagud fra det første minut havde Badalona pludselig momentum.

Et par ramte straffekast af August Engelhardt Møllers holdkammerat Alonso De Iglesias udbyggede føringen til seks point, men man kunne stadig fornemme en nervøsitet hos Unicaja, der indtil da havde gjort det meste rigtigt.

Vigtig scoring af August Møller

Heldigvis for Unicaja havde catalanerne ikke held med at finde bunden af nettet på de efterfølgende boldbesiddelser, men det havde holdets danske center til gengæld.

Med lidt under to minutter tilbage af kampen tog den 203 centimeter høje dansker holdet på sine skuldre og satte en scoring, der gav lidt ro på for Unicaja

Føringen var oppe på otte point, og det var som om, at scoringen var lidt af en mental mavepuster for Joventut Badalona, der var så tæt på og alligevel så langt fra.

Med sejren er August Engelhardt Møller og Unicaja Malaga videre til semifinalen i Minicopa Endesa, hvor den spanske mastodont FC Barcelona venter.

Lørdagens semifinale mellem Unicaja og Barça sættes igang kl. 12:00.

Se highlights fra kampen herunder: 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.

Internationalt

Tobias Jensen spillede en stor kamp, da Ratiopharm Ulm søndag besejrede BG Göttingen med 109-70.

EuroLeague

FC Barcelona hentede en flot sejr på en svær udebane, da de onsdag slog Partizan Beograd med Iffe Lundberg på holdet.

FIBA Europe Cup

Gustav Knudsen præsterede flot, da danskerens hold, Spirou Basket, onsdag spillede sig videre til næste runde i FIBA Europe Cup med en sejr mod...

EuroLeague

Iffe Lundberg scorede onsdag sit point nummer 1,000 i EuroLeague, da Partizan Mozzart Bet Belgrade mødte AS Monaco i den europæiske turnering.

Basketligaen

Brandon Norfleet stopper karrieren i en alder af 31 år efter et forløb med skader.