Efter det hårde nederlag til Bakken Bears, var Team FOG Næstved klar til at hive en sejr i lang igen, da de skulle møde BMS Herlev, som stadig havde deres første sejr til gode i dette års slutspil.
Det blev heller ikke mod Team FOG Næstved, at Herlev-mandskabet fik første sejr i bogen. Kampen sluttede 59-103 til Team FOG Næstved, som rykker op på ligaens andenplads.
Trykluftshorn hjalp ikke
En ung tilskuer til søndagens kamp forsøgte at påvirke gæsternes spil med hjælp fra trykluftshorn, som kunne høres igennem hele kampen. Men hornet havde næsten den modsatte effekt. Gæsterne kom flyvende fra start, selvom de blev mødt af et skingert horn.
Kampen mellem de to Play0ff A-hold var reelt afgjort, da der var spillet to minutter af kampen. Team FOG Næstved, ført an af Ian Dubose, tæppebombede i offensiven, og det meste gik i.
Stillingen efter seks minutter var 5-24, men en time-out hjalp hjemmeholdet lidt, så de fik bedre styr på deres spil.
Klasseforskel
Starten på kampen var lidt misvisende, men der var klar klasseforskel på de to hold. Team FOG Næstved-spillerne løb rundt med et smil på læben, mens alt de forsøgte på lykkedes.
Selvom løbet var kørt tidligt i kampen, så gav Herlev-spillerne aldrig op. Det virkede som om, de forsøgte at spille bold, indtil tiden løb ud på uret, men marginalerne var ikke med Marion og resten af Herlev-mandskabet.
Kampens spiller
Alle Næstveds spillere kom på tavlen i kampen, men der var en, som skilte sig ud. Ian Dubose lavede 23 point i kampen, hvilket man måske er vant til med den trio som Næstved har i denne sæson. Det vilde med Ian Duboses kamp var, at han lavede de 23 point uden at brænde et eneste skud. Han skød 100 procent i kampen. Han skød 4-4 fra gulvet og 5-5 bag trepointslinjen.
En anden spiller, som fortjener at blive nævnt er en af Næstveds unge spillere. Lukas Meyer Christensen kom ind og spillede lige knap ti minutter. I det indhop kom han ind og viste, at han kan noget på en basketballbane. Det var tydeligt, at hans overblik er stort, hvilket var med til at skabe imponerede aflevering til hans holdkammerater, hvor man skulle tro, at han spillet for Team FOG Næstved i flere sæsoner.
Næste runde
I næste runde får Næstved besøg af Randers Cimbria. Den kamp bliver spillet skærtorsdag i Næstveds Hal 1 klokken 19:15.
BMS Herlev skal en tur til Svendborg på lørdag. Den kamp bliver spillet klokken 14:30 i Rise Sparekasse Arena.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.