Efter fem kampe for Horsens IC er Alioune Tew nu fortid i klubben. Det skriver Horsens IC på deres Facebookside. Begge parter er noget til enighed om at ophæve franskmandens kontrakt, og han er ikke længere en del af Horsens ICs Basketliga-mandskab.
Den 206 cm høje center nåede at spille 5 kampe i den gule trøje. I dem snittede han 4,4 point og 4,6 rebounds per kamp.
Horsens IC skriver også i opslaget, at de arbejder på at finde en erstatning på centerpladsen.
Lukas Vargas mandskab mangler kun én kamp i 2021. Det er Team FOG Næstved, som kommer på besøg i Forum Horsens den 29. december.
De to mandskaber har det til fælles, at de begge har sagt farvel til en center inden for den sidste uges tid. I lørdags sendte Team FOG Næstved deres tyske center retur til Tyskland.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.









































































