Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

BMS Herlev Wolfpack

Stor sensation: 1. divisionshold skriver historie og er pokalmestre

Høbas er vindere af pokalturneringen, efter de søndag besejrede BMS Herlev med 82-74. Det er første gang, at et 1. divisionshold vinder pokalturneringen.

Foto: Tom Andreasen - DBBF

Høbas er pokalmestre anno 2023.

Pokaltriumfen er en realitet, efter Høbas, der har sin daglige gang i den næstbedste danske række, i finalen besejrede forhåndsfavoritterne BMS Herlev med 82-74.

BMS Herlev gik ind til kampen mod 1. divisionsholdet som favoritter, men Høbas, anført af den tidligere landsholdsstjerne Gritt Ryder, leverede overraskelsen og kunne efter 40 minutters underholdende basketball i Gentoftehallen løfte pokalen og kalde sig selv vindere af pokalturneringen 2023.

Gritt Ryder spillede en stor kamp og blev kåret som årets pokalfighter.

Det er første gang nogensinde, at et hold fra landets næstbedste række går hele vejen og triumferer i pokalturneringen.

Høbas foran i pausen

Høbas, der dominerer i den danske 1. division, kom godt fra land i søndagens pokalfinale, hvor der var over 1,000 tilskuere på lægterne. Holdet fra Hørsholm kunne se sig selv foran med 21-14 efter første periode, men i løbet af de næste ti minutter kom der gang i BMS Herlev, der undervejs i anden periode gik på et 14-0 run. BMS Herlev var for alvor stemplet ind i opgøret.

Trods en bedre periode af Herlev kunne Høbas gå til pause med en snæver føring på 38-37. Høbas havde vist lovende takter, men de knap fire minutter, hvor de lukkede 14 point ind, alt imens de slet ikke kom på tavlen, må have været bekymrende.

Men Høbas var med i kampen og havde tro på tingene. BMS Herlevs tidlige comeback i kampen må dog ligeledes have været et selvtillidsboost.

Fra anden halvlegs start var det altså blot et enkelt point, der adskilte de to hold, og BMS Herlev fik i løbet af tredje periode bragt balance i regnskabet. BMS Herlev vandt tredje periode med 19-20, hvorfor stillingen var helt lige, 57-57, inden fjerde periode.

Der var optræk til en dramatisk fjerde periode, og de mange fremmødte tilskuere blev ikke skuffet.

De første par minutter tippede til Herlevs fordel efter scoringer af Karoline Lundin, Ellen Iversen og Kia Fisker, men Høbas svarede prompte tilbage. Sådan fortsatte det indtil der var under et minut tilbage af opgøret. Opgøret havde bølget frem og tilbage i fjerde periode med begge hold skiftevis i front.

Høbas tager titlen – Ryder kåres som pokalfighter

Med et minut tilbage af kampen stod der 75-74 til Høbas. Knap 40 sekunder senere havde Høbas sat sig i en gunstig position foran med 79-94 efter to ramte straffekast af både Gritt Ryder og Maria Forsman Pedersen, og da så det umådeligt svært ud for favoritterne fra Herlev.

BMS Herlev forsøgte, men Høbas´ Gritt Ryder lukkede og slukkede med stil med tre ramte straffekast.

Derfor kunne Høbas løfte pokalen som vindere af pokalturneringen 2023 efter en finalesejr mod BMS Herlev på 82-74.

Pokalfighter-titlen gik til Gritt Ryder, der leverede en dominerende finalepræstation. Ryder noterede sig for en vanvittig triple double med 23 point, 16 rebounds og 14 assists. Sara Forsman Pedersen scorede ligesom Ryder 23 point i kampen og var delt topscorer.

Topscorer for BMS Herlev var Emilie Gudmand med 19 point. Bianca Braikia sluttede med 11 point og 14 rebounds.

Se SPORT LIVE´s interview med Gritt Ryder i opslaget herunder:

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Basketligaen

Det vil fortsætte med at regne med treere i Herlev, efter Andreas Mortensen har forlænget sin aftale med klubben.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalen med den unge guard Silas Braikia.

Basketligaen

Julius Boisen bliver i den kommende sæson en fast del af BMS Herlevs førsteholdstrup, skriver klubben på Facebook.

Basketligaen

Efter et længere genoptræningsforløb er Leonardo Carlino klar til endnu en sæson med BMS Herlev.

AKS Falcon

Kvindebasketligaen mister sæsonen største profil, da Julianna Okosun fortsætter karrieren på den anden side af Øresund, hvor hun har skrevet under med Malbas.

Basketligaen

Efter to sæsoner hos BC Copenhagen forlader Stevan Novovic klubben til fordel for BMS Herlev.