Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Følg lodtrækningen til divisions pokalturneringen live

I morgen tages der hul, på et helt nyt kapitel i dansk basketballs pokalturnerings historie. Der er nemlig lavet helt om i strukturen, og Fullcourt er med fra første parket.

Foto: Casper Pedersen

I Danmarks Basketball Forbund kontorer i Brøndby, skal der i morgen trækkes lod til de første runder af den nye pokalturnering. Hvordan turneringen er skruet sammen, har vi tidligere behandlet i denne artikel.

Noget andet nyt, er til gengæld, at vi på Fullcourt er med omkring den nye turnering. Vi har således lavet et samarbejde med DBBF, om at styrke pokalturneringens image, hvilket skal ske gennem flere nye tiltag.

“Både vi og mange basketball fans i det danske land, har længe hungret efter mere dansk basket på tv. Derfor har vi det sidste halve år leget med tanken, om at vise basketball live på vores platform. I første omgang vil det dog være en for stor mundfuld for os, at gå direkte til basketligaen. Vi er derfor glade for, at vi er blevet enige med DBBF om at sende nogle kampe fra pokalturneringen frem til og med semifinalerne,” udtaler ejer af Fullcourt.dk Casper Pedersen.

Som vi har skrevet i den anden artikel, så vil der før nytår kun være hold fra divisionerne og serie-rækkerne med i pokalturneringen. Så her vil vil Fullcourt stille og roligt kunne teste livestreamingen af, inden basketliga-holdene indtræder.

“Det er vigtigt for os, at pointere, at det er noget helt nyt for os, men vi glæder os som små børn til at komme i gang med det. Det bliver en helt ny verden både for os, men ligeså meget for vores mange besøgende på siden. Vi ser alle frem til, at dække pokalturnerningen endnu tættere end vi har gjort før,” runder Casper af med at fortælle.

Vi lægger allerede ud i morgen, hvor vi i samarbejde med DBBF vil sende live fra lodtrækningen til den indledende turnering, som altså tæller serie-hold og divisions-hold. Det er kl. 10:00 på Fullcourts Facebook-side. Her vil Fullcourts egen redaktør for Basketligaen, Aske Strandbygaard være med i studiet sammen med Rasmus Winkel fra DBBF.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Danmark

Danmark kan se frem til et stort boost i truppen forud for de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Georgien og Finland. Den danske EuroLeague-stjerne Shavon...

Nyhedsoversigt

Randers Cimbria er årets pokalmestre efter en vild kamp mod Bakken Bears, der endte 76-75 til Randers. Det er første gang nogensinde, at Randers...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.