Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved sejrede sikkert over BMS Herlev

Opgøret mellem Team FOG Næstved og BMS Herlev sluttede med en overbevisende sejr til hjemmeholdet. En af Næstveds spillere fra egen avl stjal showet i sejren på 118-70 over gæsterne fra Herlev.

Foto: Bent Adolfsen

I en af kampene i Basketligaen i mellem jul og nytår var BMS Herlev taget en tur sydpå for at prøve kræfter med Team FOG Næstved. Tidligere på sæsonen, da mandskaberne mødte hinanden første gang, sluttede det med en storsejr til Næstved på 51-108. Da klubberne mødte hinanden igen, blev det stadig en sejr til Team FOG Næstved, men BMS Herlev var bedre med i andet opgør.

Kampen i Næstved sluttede 118-70 til hjemmeholdet, der nu sammenlagt har slået BMS Herlev med 105 point, hvis man kigger på begge sejre i denne sæson af Basketligaen

Afgjort i første periode

Hjemmeholdet fra flyvende fra start, hvilket betød, at de hurtig efterlod BMS Herlev. Mens Team FOG fik en rigtig flot start, så havde BMS Herlev lidt startvanskeligeheder. De kunne ikke få gang i deres første periode, og det blev afgørende for kampen. For mens Team FOG Næstved kun brændte ni gange på 27 skudforsøg i perioden, så ramte BMS Herlev kun på fem af deres 17 skudforsøg.

Efter den svære periode for BMS Herlev, var stillingen 35-11 til Team FOG Næstved.

Kampbillede var meget ens igennem hele kampen. BMS Herlev kom lidt bedre med i kampen. De fik gang i scoringerne, men Team FOG Næstved forsatte med deres dominans i kampen, så det blev aldrig rigtig spændende. Efter fire perioder, hvor Team FOG havde vundet alle fire, sluttede kampen med stillingen 118-70 til Næstved.

Dansker stjal showet

Selvom kampens mest scorende spiller blev Team FOG Næstveds topscorer, Eric Ayala, så var det ikke ham, som tilskuerne i hallen havde deres fokus på. For i kampen mod BMS Herlev endte en af Næstveds to danskere med at stjæle hele hallen fokus. Oliver Klit kom ind fra bænken og spillede fremragende i 12 minutter, han fik på banen.

På de 12 minutter havde spillede nåede han at score 16 point. 12 af de point bag trepointslinjen, hvor han kun brændte en enkelt, så han sluttede med fire ramte trepointsskud på fem forsøg. De resterende fire point kom fra to ramte skud i feltet på to forsøg. Det betød selvfølgelig, at Oliver Klit sluttede kampen med en skudprocent på hele 85 procent i kampen.

Han sluttede med næstflest point i kampen. Det var kun Eric Ayala med 25 point, som scorede mere end den unge dansker.

Næste runde

BMS Herlev skal igen på en svær opgave i deres næste kamp. De skal nemlig allerede i aktion igen den 30. december, hvor de skal møde Bakken Bears. Den kamp skal spilles i Aarhus, og den starter klokken 14:00.

Team FOG Næstved har lidt længere til, at de skal spille igen. De skal først i aktion igen i 2024, hvor de skal en tur til København for at møde holdet fra Nørrebro. BC Copenhagen tager imod Team FOG Næstved den 4. januar, og den kamp bliver sat i gang klokken 19:15.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.