Team FOG Næstved er kommet godt i gang, og de har vundet syv kampe ud af ni mulige. Helt den samme gode sæsonstart kan BK Amager ikke prale med at have haft. Det er ikke nemlig ikke lykkedes klubben fra Tårnby at vinde en kamp i sæsonen endnu. Kampen i dag blev heller ikke den, hvor BK Amager fik vendt heldet. De endte med at tabe 58-107 til klubben fra sydsjælland.
Til dagens kamp måtte gæsterne fra Næstved undvære deres nummer 22, Vincent Bailey. Han sad denne kamp over grundet sygdom.
Selv uden Bailey havde Næstved ingen problemer på udebanen. Allerede i første periode kunne man se, at Næstved ville tage sejren uden den helt store modstand. Det var starterne, Bubu Palo, Kameron Williams og Brevin Pritzel, som satte gang i kampen, og slog det hul ned til Amager, så kampen aldrig blev rigtig tæt og spænende. Men den skulle vise sig at blive særdeles underholdene alligevel. Første periode sluttede 11-31 til Team FOG.
I anden periode kom flere af Team FOGs bænk spillere i brug, og det blev en kæmpe succes. Martin Poulsen, Jeppe Madsen og Rasmus Blak kom i aktion og de fik alle scoret i perioden. Men anden periode blev den bedste for hjemmeholdet. De fik scoret 21 point i perioden, mens de kun scorede 37 point i de andre tre perioder. Men på trods af den fine periode af Amager udbyggede Næstved fortsat deres føring. Da holdene gik til pause stod der 32-59 på tavlen til udeholdet.
Tredje periode mindede en del om første periode i kampen. Næstved var dominerende, men det skyldes ikke, at Amager ikke fik sendt nogle skud afsted. Bare ude på trepointslinjen afsluttede BK Amager otte gange, men det var kun én af afslutningerne, som gik i. Perioden sluttede 42-85.
Tændning til det sidste
Selvom kampen forlængst var vundet af udeholdet, og holdene bare kunne spille lidt stille og roligt basketball indtil slutsignalet lød, så blev fjerde periode den mest intense periode i hele kampen. Team FOG Næstved gav starterne noget hvile, så det var en line-up kun bestående af bænkspiller, som spillede store dele af fjerde periode. Og de ville vise, hvad de kunne nu hvor de fik chancen. Specielt én spiller fra Team FOG Næstved leverede kampens highlight. Det var Peter Beier-Christiansen, som modtog bolden af Frederik HN, hvorefter Peter sætter af og dunker over Tomas Bjarkeson. Næstved-bænken gik amok og Peter scorede sine første to point i kampen med manér. Men Peter er ikke den eneste unge Næstvedspiller, som kom i fokus. For med to minutter og tredive sekunder tilbage var Rasmus Blak og Jordan Dallas oppe og toppes. Det resulterede i en fejl til Jordan Dallas som var hans femte, og han skulle dermed forlade banen. Dallas måtte derfor se med fra sidelinjen, da kampen blev fløjtet af, og Næstved kunne fejr en sejr på 58-107.
Kampens topscorer blev en Næstvedspiller, som tit er en af kampens højtscorende spiller, men han gjorde forholdsvist anonymt i kampen. Kameron Wiliams sluttede kampen af med 19 point, og han skød hele 75 procent bag trepointslinjen.
