Der har sjældent været så meget hype omkring en 19-årig ung mand, der snart skal træde ind i den helt store basketball-liga i verden.
Victor Wembanyama er blevet anskuet med sultne øjne fra alle hold i NBA, som havde den mindste chance for at få fat i det vanvittigt store talent.
Der er dog kun ét hold, der kan få ham, og det ser ud til, at det hold bliver San Antonio Spurs. Natten til onsdag vandt de nemlig Draft-lotteriet og kunne løbe afsted med førstevalget til NBA Draften i 2023.
Der er naturligvis intet, der er garanteret, da Spurs kan vælge, hvem de vil, men alt tyder på, at det bliver Wembanyama.
Den 19-årige franskmand har i denne sæson snittet 22 point, ti rebounds og tre assists med Metropolitans 92 i den bedste franske liga.
De høje forventninger er grundet kombinationen af hans vanvittige størrelse og utrolige talent. Der er uenigheder omkring hans præcise højde, men selv de laveste målinger placerer ham omkring 220 centimeter.
Han kan skyde treere, han kan drible, han er atletisk, og han er en fantastisk forsvarsspiller. Der er derfor ingen tvivl om, at alle øjne kommer til at være rettet mod ham, når han fra næste år skal spille i NBA.
Det ser ud til at være for San Antonio Spurs, som havde en record på 22-60 i denne sæson. Her vil hans træner være den legendariske træner Gregg Popovich.
Det bliver tredje gang, at San Antonio Spurs har førstevalget i en NBA Draft. De to andre gange valgte de David Robinson og Tim Duncan, som begge er i basketballs Hall of Fame.
De 14 første valg i draften ser ud som følger:
- San Antonio Spurs
- Charlotte Hornets
- Portland Trail Blazers
- Houston Rockets
- Detroit Pistons
- Orlando Magic
- Indiana Pacers
- Washington Wizards
- Utah Jazz
- Dallas Mavericks
- Orlando Magic (via Chicago)
- Oklahoma City Thunder
- Toronto Raptors
- New Orleans Pelicans
(Se reaktionen fra Victor Wembanyama, da Spurs fik førstevalget)
Live from Paris… #NBADraft prospect Victor Wembanyama reacts to the #NBADraftLottery presented by State Farm! pic.twitter.com/YBnNQ4hgQk
— NBA (@NBA) May 17, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.
