fbpx
Connect with us

EuroLeague

Rundt om Runden: EuroLeague runde 18

Stillingen i EuroLeague er kun blevet tættere efter endnu en underholdende og tæt spillerunde.

Foto: MojaCrvenaZvezda.net

Spændingen i toppen af denne EuroLeague sæson er kun blevet tættere og endnu mere spændende efter, at CSKA Moskva overraskende tabte til Baskonia, Barcelona kom tilbage på sejrskurs, Bayern tabte et tæt opgør på hjemmebane, mens Zalgiris Kaunas hentede en pligtsejr mod Khimki, og så gjorde Milan rent bord mod Real Madrid.

Vi dykker her ned i to historiske præstationer i kampene mellem Zalgiris Kaunas – Khimki Moskva og Real Madrid – AX Armani Milan.

Resultater

Crvena Zvezda mts Belgrade 71-73 Fenerbahce Beko Istanbul

ALBA Berlin 73-85 Maccabi Playtika Tel Aviv

Panathinaikos OPAP Athens 77-89 Zenit St Petersborg

FC Barcelona 89-72 Valencia Basket

TD System Baskonia Vitoria-Gasteiz 95-93 CSKA Moskva

Zalgiris Kaunas 102-75 Khimki Moskva Region

Olympiacos Piraeus 84-82 FC Bayern München

LDLC ASVEL Villeurbanne 80-102 Anadolu Efes Istanbul

Real Madrid 76-80 AX Armani Exchange Milan

Milan sweeper Real Madrid og bryder udebaneforbandelse i Madrid

Hvis du så tilbage på europæisk basketballhistorie, så det ikke godt ud for AX Armani Exchange Milan forud for deres udebanekamp mod Real Madrid fredag aften.

Real havde vundet ni hjemmekampe i træk mod det italienske storhold inden opgøret. Og da Milan gik på banen i Madrid, var det med en 1-16 record mod Real i den spanske hovedstad, inklusive EuroLeague Championship kampen fra 1967. Milanos eneste tidligere sejr i Madrid kom den 11. november 2003, 61-62, i EuroCupen.

Men historie vinder ikke basketballkampe, og på trods af at de ankom til Madrid uden de to forwards Shavon Shields og Vladimir Micov, kunne Milan notere en sejr på 76-80, da de leverede en af holdets bedste præstationer i sæsonen.

Ettore Messina og Sergio Rodriguez var begge oppe imod dere tidligere hold. Sergio Rodriguez, spillede for Los Blancos fra 2010 til 2016, hvor han nåede fire Final Fours, 3 finaler og vandt EuroLeague titlen i 2015, samt titlen som EuroLeague MVP i 2013-14 sæsonen. Ved denne lejlighd kom Rodriguez dog tilbage for at hjemsøge sin tidligere klub, da han førte Milan an med 17 point, hvor en vigtig 3-pointsscoring og et par straffekast fra Rodriguez’ hånd var med til at sikre sejren til sidst.

Milan spillede sin bedste basketball i de første 6 minutter af tredje quarter, hvor holdet fremtvang defensive stops, og spillede bolden flot rundt offensivt. Kampen var helt lige, 39-39, ved pausen, men Malcolm Delaney diskede op med 7 point i tredje quarteres begyndelse, Kaleb Tarczewski scorede to gange fra painten, mens Zach LeDay og Kevin Punter hver sænkede en 3’er for at øge gæsternes føring til 41 -58. Det 2-19 run gav Milan kontrollen i kampen og da slutfløjtet lød, kunne Milan rejsen hjem med en 76-80 sejr i bagagen.

Med sejren i Madrid rykker Milan op på en 10-7 record, og er nu nummer 7 i den samlede stilling. Holdet spiller fire af deres fem næste kampe på hjemmebane, og skal nu drage fordel af de 7 sejre de har hentet på udebane. Holder Milan kadencen hjemme i Mediolanum Forum, er sæsonens mål om en slutspilsplads bestemt inden for rækkevidde.

Se highlights fra kampen herunder:

Joffrey Lauvergne – MVP of the Week i Zalgiris dominans

Halvvejs igennem kampen mellem Zalgiris Kaunas og Khimki Moskva, var gæsterne fra Khimki på vej mod en meget tiltrængt udebanesejr, efter at have brugt andet quarter af opgøret på at etablere en 39-48 halvlegsføring. Men det fik Zalgiris i aldeleshed lavet om på, ved at levere en af ​​de bedste quarters, der nogensinde er set i Turkish Airlines EuroLeague.

Det hele blev startet på passende vis af MVP of the Week, Joffrey Lauvergne, der kun havde brug for 11 sekunder for at modtage en høj pasning fra Marius Grigonis til at smide en stensikker scoring i nettet. Derefter kørte Thomas Walkup lige gennem midten af ​​Khimki-forsvaret til et layup, før Marius Grigonis nettede en 3’er for at fuldføre et 7-0 run på 75 sekunder.

Det grønklædte hjemmehold mente det seriøst, og pointene fortsatte med at regne ned over et Khimki-forsvar, der syntes totalt magtesløst. Lauvergnes indvendige dominans var ubarmhjertig, mens Walkup, Grigonis og Nigel Hayes fandt mere plads til at tjene deres penge bag 3-pointslinjen, mens Lukas Lekavicius lukkede tredje quarter med et 4-pointsspil.

Til sidst havde Zalgiris scoret ikke mindre end 39 point i tredje quarter, hvilket er den næsthøjeste tredje periode i den moderne æra af Turkish Airlines EuroLeague, og den femtehøjeste pointhøst i en enkelt periode på tværs af quarters. En liste toppet af Maccabi Electra med 43 point i fjerde quarter mod Montepaschi Siena i marts 2010.

Det litauiske hold var også ekstremt effektivt i den anden ende af banen, og viste stor energi på forsvaret, hvor de begrænsede Khimki til kun 13 point i perioden. Med en score på 39-13 gav det Zalgiris en forskel på plus-26 point i perioden. Det er det næsthøjeste i dette århundrede.

Zalgiris vandt 102-75 og indtager nu en øjeblikkelig femteplads i turneringen.

Se highlights fra kampen herunder:

Samlet stilling efter 18. runde

Efter 18. spillerunde, er det uhørt tæt, hvor Olympiacos hentede en vigtig sejr mod Bayern München, og nu er en enkelt sejr efter Valencia på den adgangsgivende ottendeplads, der sikrer avancement til slutspillet.

Derudover kan CSKA Moskva langtfra vide sig sikker på at sikre førstepladsen i grundspillet, efter de højest overraskende tabte til Baskonia, der ligesom Anadolu Efes og Olympiacos nu kun er en sejr fra en slutspilsplads.

Næste runde

19. spillerunde sætte i gang allerede i aften klokken 18.00 med en kamp mellem Khimki Moskva og FC Barcelona.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in EuroLeague