I aften skulle Hvidovre og BK Amager havde spillet omkamp, efter DBBF havde givet medhold i, at BK Amager på det sidste spil trådte udenfor banen. Beslutningen skete på baggrund af vores TV billeder fra kampen, hvor man tydeligt kan se at Christian Bülow trådte uden for banen, inden han ramte en vanvittigt pladetreer.
De hold havde på forhånd en programsat kamp i første division i aften, hvilket så var planen skulle laves om til omkampen mellem de to. I går besluttede DBBF så at godkende BK Amagers anke, som gik ud på at det i følge reglerne ikke er acceptabelt at bruge TV billeder til sådanne afgørelser. Og i og med dommerne til kampen var klare i mæglet, om at lade scoringen tælle, så har Hvidovre ingen sag.
De to hold spiller derfor deres planlagte første divisionskamp, men det bliver nok ikke uden dramatik. Hvis du vil se det spændende opgør, så kan du via den nye streamingtjeneste Sidecourt, se kampen live. Kampen starter kl. 20:00. Og du kan se med lige her.
Med afgørelsen er det dermed også bestemt at BK Amager er i divisionspokalfinalen, hvor SISU venter. De to hold mødes den 20. december kl. 19:30 i Amager Hallen, en kamp vi naturligvis dækker her på Fullcourt.dk
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































