Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Pelicans på førstepladsen efter overtidsdrama i topopgør

New Orleans Pelicans får hævn fra sidste års slutspil mod Phoenix Suns for anden kamp i streg. De ligger nu på førstepladsen i Western Conference.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

New Orleans Pelicans’ høje potentiale har længe peget mod et fremtidigt tophold. Det ser nu endelig ud til, at de begynder at indfri det potentiale.

Søndag aften viste de virkelig, hvad de var lavet af, da de besejrede Phoenix Suns for anden kamp i træk. Disse to sejre har nok føltes ekstra godt, efter Suns smed dem ud af slutspillet sidste sæson.

Anden omgang var dog også den sværeste, og kampen gik i overtid. Pelicans var anført af den ustoppelige Zion Williamson, der scorede 35 point, hvor han desuden ramte to treere.

Det afgørende øjeblik i kampen var et kontroversielt dommerkald, som blev omvendt efter en challenge. Der blev først dømt fejl på Zion Williamson, som skulle sende den rutinerede Chris Paul på linjen med tre skud. Efter at blive tjekket igen, blev dette kald så omvendt til en offensiv fejl, som desuden var CP3’s sjette. Han måtte derfor se sit hold tabe fra bænken af i de sidste minutter af overtiden.

(Artiklen fortsætter efter tweet)

Zion og Pelicans er ustoppelige

Efter sejren mod Suns, har Pelicans nu vundet syv kampe i streg. Det placerer dem altså på en førsteplads i Western Conference.

Det er bemærkelsesværdigt, at de syv kampe har været uden deres All-Star Brandon Ingram.

Den helt afgørende faktor har været Zion Williamson. Efter han var ude hele sidste sæson, er han tilbage og minder alle om, hvorfor der har været så meget hype omkring ham.

I de seneste syv kampe, snitter han 30 point og rammer 67% af sine skud. Hvis han kan spille på det niveau, sætter det et helt nyt loft for, hvad Pelicans kan opnå allerede i denne sæson.

Det ligner lige nu et hold, som kan konkurrere om at gå hele vejen til sommer. Opgøret med Phoenix Suns kan meget vel gentage sig længere henne i slutspillet. Det kan man næsten ikke andet end at håbe på med de spændinger, der lader til at være imellem holdene.

Zion Williamson sad på bænken i sidste sæsons slutspilsopgør. Alligevel bar han tilsyneladende nag, hvilket kom til udtryk i holdenes første møde, natten til lørdag. Her brød han den uskrevne regel med at lade tiden løbe ud, efter sejren var i hus. Det var til alles fornøjelse (med undtagelse af Phoenix Suns), da han leverede dette formidable dunk.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets

Houston Rockets

Devin Booker afgjorde søndagens opgør med en trepoints scoring med blot 0,7 sekunder tilbage og sikrede Phoenix Suns en 108-105-sejr over Oklahoma City Thunder.

NBA

Efter en skuffende sæson har Phoenix Suns sagt farvel til cheftræner Mike Budenholzer.

NBA

Kevin Durant pådrog sig søndag en ankelskade i opgøret mod Houston Rockets, men Durant lader til at have undgået en alvorlig skade.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Det var ikke nogen glad Jason Kidd, som pressen mødte efter Dallas Maverick´s nederlag til Phoenix Suns på 114-113.

Analyser

NBA offseason er altid en spændende tid, og offseason 2024 har langt fra været en undtagelse. Med en række spektakulære trades og signings har...

Analyser

New Orleans Pelicans-stjernen Zion Williamson har gennemgået et bemærkelsesværdigt vægttab, der kan få store konsekvenser for hans præstationer på banen, såvel som hans økonomi...