Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Ny ‘challenge’ regel indføres i NBA

Den nye challenge-regel minder om den fra tennis, hvor man kan udfordrer en tvivlsom kendelse eller som i amerikansk fodbold, hvor træneren kan kaste et flag som tegn på, at sekvensen skal kigges igennem på bånd. Den nye regel i har vakt kritik i NBA.

I de senere år har NBA- og mange andre sportsgrene og ligaer- gjort mere og mere brug af den teknologi, der er til rådighed. Her er tankerne på replays, som i følge nogle ødelægger spillet, da der er mange stop, hvor dommeren skal kigge en sekvens igennem for at komme frem til den rette kendelse. Det kunne for eksempel være ved tvivl om sidste berøring før bolden røg ud af spil eller ved en vurdering af, hvor grov en fejl var.

Det er ikke nyt, at der kigges på replays af spilsituationer i NBA, men med den nye regel får træneren en form for trumfkort på hånden, som kan tages i brug efter forskellige omstændigheder.

Hvordan fungerer den nye regel?

Cheftræneren har én challenge per kamp. Ved kald af personligfejl på en spiller, kan træneren fra samme hold bruge en challenge, hvor, der argumenteres for, at der ikke var fejl. Ved denne type kan en challenge bruges på alle tidspunkter i kampen.

Hvis der er tvivl om, hvem bolden er ude til eller ved goaltending og basket interference violation(‘ulovlige’ spil omkring ringen, da bolden er fredet indenfor ringens diameter i NBA, red.), så kan der gøres brug af en challenge, men kun indenfor de første 46 minutter i kampen, og i de tre første minutter i overtime. Med andre ord, så kan der ikke gøres brug af en challenge i de sidste to minutter, medmindre kendelsen er en personligfejl.

I de sidste to minutter er det i dommerne, som bestemmer om det er nødvendigt at kigge sekvensen igennem, eller om der er tvivl i situationen om spillet omkring ringen.

Reglen i praksis

Den nye regel NBA har indført læner sig tilnærmelsesvis op ad “flag-reglen” fra amerikansk fodbold, hvor et flag kastes af cheftræneren, hvis han vil udfordrer en kendelse eller lignende, hvorefter sekvensen kigges igennem.

Træneren skal dog ikke kaste et flag for at gøre brug af sin challenge, men kalde en ‘lovlig’ timeout, hvilket vil sige, at de skal have bolden eller kalde den efter de gældende regler. Når så denne timeout er kaldt, skal træneren signalerer med en strakt pegefinger i en håndbevægelse der kører i cirkler, at han ønsker at sekvensen kigges igennem på bånd.

Hvis et kald bliver vendt, og altså træneren som har brugt challenge får medhold, så tæller den brugte timeout ikke, og en ‘ny’ gives tilbage. Omvendt, hvis den brugte challenge ikke er legitim, i følge dommerne og det produktionshold som kigger replays igennem, er timeouten spildt.

kritik af den nye regel

Med den nye regel rejses en problematik. Den handler blandt andet om, at spillet bliver endnu mere forsinket, da der i forvejen er mange stops, hvor dommerne kigger replays igennem.

Det bliver også endnu et element i spillet som en træner skal være bevidst om. Og, at det skal sidde i baghovedet hele opgøret igennem er problematisk, det mener Monty Williams, cheftræner for Phoenix Suns:”Jeg vil coache! Jeg gider ikke hele tiden spekulerer på, om hvornår jeg skal bruge den, eller om jeg skulle havde brugt den tidligere(challenge, red.)'”, udtaler han til NBA.com.

Charmen ved NBA er flowet og improviseringen, som er en stor del af spillet. Og ved at gøre brug af replays mindskes det hurtige tempo og til tider tilfældige, der forekommer i basketball og sport generelt. Ved et non-call, altså intet dømt, hvor to atleter søger kontakten lige meget, kan i afgørende sekunder af kampen betyde sejr eller nederlag. Og i disse tilfælde står dommerholdet med en vurdering, hvor der nogle gange bliver dømt korrekt og andre gange fejlagtigt.

Er det ikke en del af gamet?

Den holdning tilslutter, den ikke begejstrede Williams sig senere i interviewet:”Jeg er på ingen måde fan af det(challenge tiltaget, red.). Nogle gange er menneskelige fejl en del af spillet.”

Hvorom alt er, så den nye regel et faktum, som alle i NBA skal forholde sig til. Den endelige dom på tiltaget må vise sig efter sæsonen, da det implementeret forsøgsprojekt foreløbigt kun skal gælde i 2019-2020 sæsonen, hvor det derefter skal tages op til evaluering.

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne