fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Nuggets er en enkelt sejr fra mesterskabet efter at have nedlagt Heat i kamp fire

Denver Nuggets vandt komfortabelt kamp fire mod Miami Heat, og de er derfor nu blot en enkelt sejr fra at tage det første NBA-mesterskab i holdets historie.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Kun én sejr fra den største triumf i basketball.

Denver Nuggets tog endnu en udebane sejr mod Miami Heat, og de fører derfor serien 3-1. Derfor kan de gøre en ende på sæsonen natten til tirsdag, hvor de spiller kamp fem i Denver.

Det så i første halvleg ud til at være et rimeligt jævnbyrdigt opgør, hvor Miami Heat godt kunne holde trit.

Meget ligesom i kamp tre skruede Denver Nuggets så på nogle ting og stak af fra dem i anden halvleg.

Det var endda i store dele uden deres superstjerne Nikola Jokic, som hurtigt kom i fejlproblemer og måtte se afgørende minutter fra bænken. Herfra kunne han til gengæld se flere af hans holdkammerater træde i karakter.

Aaron Gordon var kampens topscorer og sluttede med 27 point, syv rebounds og seks assists. Bruce Brown kom også ind fra bænken og leverede særligt sent i kampen. Han havde 21 point, hvor 11 af dem kom i fjerde periode.

Jamal Murray havde ikke nogen stor aften på scoringsfronten, men til gengæld diskede han den ene gode aflevering efter den anden ud til sine medspillere.

Han havde 12 assists uden en eneste turnover. Han er derfor også den første i NBA’s historie til at have mere end ti assists i sine første fire finalekampe i karrieren.

Efter kampen var det også en stolt cheftræner i Michael Malone, der talte til sine spillere i omklædningsrummet. Det sagde han ifølge Denver Nuggets’ Twitter.

“Tillykke! Men vi jubler dog ikke endnu. Vi vidste, da vi kom her i flyet, at vi kom for at tage to kampe. Vi var ikke tilfredse med bare en enkelt”.

Denver Nuggets kan med en enkelt sejr i én af de tre sidste kampe afslutte serien og sikre sig mesterskabet i NBA. Det ville være det første mesterskab i holdets historie.

Kamp fem spilles i Denver natten til tirsdag klokken 2:30 dansk tid.

(Se hele videoen med Michael Malone, der snakker til sine spillere i omklædningsrummet herunder)

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Brooklyn Nets

Denver Nuggets-starterne Aaron Gordon og Christian Braun vendte søndag tilbage til det skadesplagede mandskab i udeopgøret mod Brooklyn Nets. Deres comeback var dog ikke...

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

Analyser

Onsdag aften blev NBA-verdenen endnu en gang rystet af et blockbuster-trade, der sendte Jimmy Butler til Golden State Warriors. Miami Heat modtog til gengæld...

Denver Nuggets

Russell Westbrooks vilde præstationer har givet ham en mere central rolle på Denver-mandskabet, som ser fænomenalt ud med ham i startfemmeren.

Houston Rockets

Et voldsomt optrin endte med seks udvisninger, da Amen Thompson kastede Tyler Herro i gulvet i slutningen af nattens opgør mellem Miami Heat og...

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.