fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

NBA introducerer nye individuelle trofæer

NBA tilføjer en ny individuel pris for den mest clutch spiller i ligaen og giver nye navne og design til allerede eksisterende individuelle priser.

Michael Jordan
Cliff, Flickr

NBA har offentliggjort, at de introducerer nye navne og design til individuelle priser, der skal ære flere af NBA’s største legender: Michael Jordan, Hakeem Olajuwon, Wilt Chamberlain, John Havlicek og George Mikan.

Derudover introducerer de også en ny pris; KIA NBA Clutch Player Award, der skal tildeles den mest clutch spiller i NBA. Trofæet ærer Lakers-legenden Jerry West.

Prisen skal, ifølge NBA, gå til den spiller, der leverer de bedste præstationer for sine holdkammerater i clutch-situationer. Clutch er typisk forbundet med at levere i de mest pressede og afgørende situationer, gerne sent i kampen. Trofæet vil for første gang blive uddelt i denne sæson.

The Michael Jordan Trophy – Tildeles årets MVP for den ordinære sæson

Mange betragter Michael Jordan som den største basketball-spiller nogensinde. Han vandt MVP-trofæet fem gange, og det er derfor naturligt, at MVP-trofæet fra nu af bliver opkaldt efter Chicago Bulls-legenden.

The Hakeem Olajuwon Trophy – Tildeles årets bedste forsvarsspiller

Houston Rockets-legenden var et defensivt monster, hvilket var med til at vinde ham to mesterskaber. Han vandt selv prisen for årets forsvarsspiller to gange og er desuden den spiller med flest blokerede skud i NBA’s historie.

 

The Wilt Chamberlain Trophy – Tildeles årets bedste rookie

Den ustoppelige Wilt Chamberlain dominerede NBA fra første dag. Der er ingen tvivl om, at han statistisk leverede den bedste rookie-sæson nogensinde. Han snittede 38 point og 27 rebounds i sit første år i ligaen med Philadelphia Warriors og vandt tilmed MVP-trofæet.

The John Havlicek Trophy – Tildeles årets bedste sjette mand (bænkspiller)

Havlicek var i sin legendariske karriere med Boston Celtics en af de mest pålidelige spillere, ligaen har set. På trods af hans tårnhøje niveau, accepterede han en rolle fra bænken. Derfra var han med til at vinde otte mesterskaber og var desuden All-Star 13 gange.

The George Mikan Trophy – Tildeles årets mest forbedret spiller

Mikan dominerede i de tidlige NBA sæsoner, hvor han vandt fem mesterskaber i sine blot syv sæsoner. Trofæet er opkaldt efter ham på grund af den berømte “Mikan-øvelse”, der har hjulpet spillere forbedre deres spil igennem årtier.

Andre artikler med dette emne

Charlotte Hornets

Michael Jordan overvejer at sælge størstedelen af sit ejerskab i Charlotte Hornets efter 13 år i spidsen, beretter ESPN´s Adrian Wojnarowski.

Kvindebasketligaen

Efter et hav af flotte præstationer i sit første år på college er det danske stortalent Laura Ziegler blevet kåret som Rookie of the...

NBA

Vi er omkring 50 kampe inde i NBA-sæsonen, og det er blevet tid til at tage temperaturen på, hvilke af de største stjerner, der...

NBA

Klumme: Det har været endnu et fantastisk år i NBA. Vi kigger tilbage på de største øjeblikke, som har været definerende for 2022.

NBA

Shai Gilgeous-Alexander har været ustoppelig i den her sæson, og hans høje niveau fortsætter, efter han sænker Wizards i et tæt opgør.

NBA

Klumme: NBA er blevet en global liga, og der er særligt tre spillere fra Europa, der dominerer på amerikansk jord.

NBA

MVP-ræset i NBA er skudt i gang for sæsonen 2022/2023

NBA

Den unge højtflyvende superstjerne Ja Morant er hurtigt ude af startblokken i denne sæson. I nat havde han 49 point på blot 31 minutter...