fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

March Madness: To danskere ude og én danser videre

De to danskere Alberte Rimdal og Frida Formann måtte forlade March Madness turneringen i første runde, mens Katrine Jessen stadig lever i turneringen.

Foto: Floridagators.com / Tim Casey / Isabella Marley

Danmark har masser af spillere med til NCAA turneringen March Madness på kvinde-siden. Her har vi haft alle i aktion over første runde. Malene Lind Pedersen fra Kansas State er skadet, og derfor kunne hun ikke være med, da hendes hold vandt over Washington St. Du kan læse vores interview med hende her: Skadet Malene Lind Pedersen sætter ord på March Madness.

Florida taber til veloplagt UCF-hold

Foto: Floridagators.com / Tim Casey / Anna Carrington

Alberte Rimdal og Florida Gators kunne ikke besejre UCF i gårsdagens kamp. De lignede ikke det hold, der har spillet en meget flot sæson. De manglede nogle vigtige spillere, og de kom heller aldrig i gang. Derfor kunne UCF, der spillede en flot kamp, tage deres første sejr over Gators nogensinde og deres første sejr ved March Madness turneringen nogensinde.

Alberte Rimdal spillede 16 minutter, og hun scorede fem points.

Colorado taber til et stærkt Creighton-hold

Foto: Cliff Grassmick & Dan Madden

Creighton var velskydende, hvilket gjorde, at danske Frida Formann og Colorado Buffaloes måtte forlade turneringen, lidt før end de havde håbet. Det var svært for Colorado at stoppe de brandvarme Creighton, der skød over 50 procent fra gulvet.

Frida Formann spillede 31 minutter, og hun havde to points og fire assists.

Kansas går videre efter flot præstation

Katrine Jessen er den eneste dansker, der går videre til anden runde. Holdet spillede en flot kamp mod Georgia Tech, hvor de specielt i anden halvleg dominerede.

Katrine Jessen spillede tre minutter i kampen, og kom ikke på tavlen. Hun står overfor Stanford i næste kamp. Vi snakkede med danskeren om den kommende modstander, og hun sagde sådan her om dem:

”Stanford er et meget talentfuldt hold, som vandt NCAA turneringen sidste år og er ubesejrede i Pac 12 denne sæson. Vi ved dog, at vi skal kunne slå alle hold, for at komme langt, så vi tror helt sikkert på en sejr mod dem. March Madness er noget helt særligt, hvor alt kan ske.”

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...