fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

March Madness – opfølgning Day 4

Anden runde af March Madness blev færdigspillet natten til mandag. Her så vi et ikonisk opgør mellem to af de største trænere i college, Jabari Smith Jrs exit fra turneringen og Benedict Mathurins monsterpræstation.

Anden runde af March Madness blev færdigspillet natten til mandag. Her så vi et ikonisk opgør mellem to af de største trænere i college, Jabari Smith Jrs exit fra turneringen og Benedict Mathurins monsterpræstation.

Anden runde af årets March Madness er afgjort, og vi skal derfor vente til senere på ugen, før vi går ind i turneringens næste fase, der hedder Sweet 16. Anden runde stod dog på en masse fede kamp, og specielt natten til mandag var der gang i den. Vi havde to store upsets, og vi havde også to kampe, der gav underholdning fra øverste klasse.

Du kan læse vores opfølgning på turneringens fjerde dag her:

Upset alerts

Iowa State 11. Seed vs Wisconsin

Iowa State har været en af de store overraskelser i turneringen. Det var et andet Iowa hold, der var regnet til at gå langt, men ’the Cyclones’ vil ikke hjem endnu. I mandags stod de overfor Wisconsin og NBA-talentet Johnny Davis. Wisconsin havde hele hallen med sig, da de spillede kampen i Fiserv Forum i Milwaukee.

Det var ikke den flotteste kamp, der er blevet spillet, og det blev mere en overlevelses-kamp end det blev god basketball. Begge hold skød under 35 procent fra gulvet i kampen. Iowa State havde dog gang i én mand, Gabe Kalscheur, der førte Iowa St. til sejren i kampen.

De skal møde Miami i næste kamp. Sweet 16 kampene bliver spillet d. 24 & 25. marts.

Miami 10. Seed vs Auburn

Næste gang vi ser Jabari Smith Jr i en kamp, er når han skal spille i NBA. Han er den første af favoritterne til førstevalget til at forlade turneringen. Dukes Paolo Bancherro og Gonzagas Chet Holmgren danser fortsat videre i turneringen.

Der var ikke meget tvivl om, hvem der var det bedste hold i kampen. Miami var aldrig bagud, og Auburn kæmpede virkelig med spillet. Ved halvleg førte Miami med 46-29. De skal takke deres forsvar for sejren, da de holdt Auburn til omkring 30 procent fra gulvet og fremtvang 13 turnovers. Samtidig holdt de Jabari Smith Jr. væk fra bolden, hvilket gjorde det nemmere for dem at tage sejren.

Cheftræner Jim Larranaga fortalte efter kampen, hvad der motiverede dem til at vinde kampen:

Bedste kampe

Michigan St. (7) vs Duke (2) – 76-85

Man var forberedt på et episk opgør mellem Michigan St. og Duke, og man må sige de leverede. Kampen var hypet op, da hver eneste kamp Duke spiller kan være den sidste for den legendarisk træner Mike Kryzewski.

Han stod overfor Tom Izzo for sjette gang i turneringen, og Izzo ville gerne være manden, der skulle sende Coach K på pension. Det skete ikke. Den legendarisk Coach K kunne derimod tage sin 1200. sejr i spidsen for Duke. Det er cirka 130 sejre færre end Gregg Popovich i NBA, men på en college-sæson, hvor man typisk spiller 30 kampe – do the math, manden har været der længe. Siden 1980 for at være helt præcis.

Kampen var en underholdende affære, og en af de bedste ved turneringen indtil videre. I første halvleg var det en skydefest, der mest af alt kunne minde om Stephen Currys All-Star kamp. Begge hold var varme fra distancen. Michigan St. er et af de bedste skydende hold i college, og det viste de med deres 11 scoringer på 22 forsøg. Duke gik derimod traditionelt til værks, da de dominerede feltet.

Michigan St. kom foran med fem points sent i kampen, men derefter viste Duke-holdet karakter, og gik på et massivt run til at lukke kampen. De vandt kampens sidste fem minutter med scoren 20-6. En præstation Coach K var meget stolt af.

Duke står overfor en hård kamp mod Texas Tech i næste opgør, og det ligner, at de måske kommer til at mangle AJ Griffin. Griffin udgik i kampen mod Michigan St. med en ankel skade, hvilket er kritisk, da han har været en stor del af offensiven.

TCU (9) vs Arizona (1) – OT 80-85

Ja, lad os sige som det er – det her er turneringens bedste kamp indtil videre. Den havde bogstavelig talt det hele. TCU havde i fuld Olsen-banden stil lagt en plan, der ville sende Arizona ud som det andet første seed ved turneringen. Benedict Mathurin havde andre planer. Den kommende NBA-spiller leverede en af sine bedste kampe i sæsonen, hvor han scorede 30 points. Han lagde sit navn i bowlen, som den bedste spiller i college.

Kampen var bogstavelig talt tæt fra start til slut. Arizona kunne aldrig løbe fra TCU, der gav alt, hvad de havde for at levere det store upset. Mathurin udlignede kampen med 14 sekunder igen med en scoring bag trepointslinjen.

Nu skulle det blive vanvittigt. TCU havde bolden og muligheden for at lukke kampen, da stilligen var 75-75, men de smider bolden væk. Arizona har derfor en kontra, hvor de dunker bolden, men tiden nåede lige præcis at løbe ud, så det blev til en omgang overtime.

Overtime-perioden var dog for meget for TCU. De blev udspillet af Mathurin og holdkammeraten Christian Koloko.

De skal møde Houston ved Sweet 16, hvilket bliver en svær kamp, da de har et frygtindgydende forsvar, der opererer med stilen at gøre dit liv til et helvede.

Største individuelle præstationer

Taze Moore (21p, 7reb, 2stl, 1blk) Houston

Taze Moore var den offensive løsning Houston havde brug for, hvis de skulle slå Illinois og Kofi Cockburn. Han var god for 21 points, og var også en stor defensiv brik. Spillestilen, der kendetegner Houston.

Gabe Kalscheur (22p, 4reb, 2stl) Iowa St.

Iowa St. sendte Wisconsin hjem. Holdet var ikke velskydende, men det var Gabe Kalscheur, der scorede 22 points. Han leverede et genialt svar ved pressekonferencen efter kampen.

Kameron McGusty (20p, 6reb, 4ast, 4stl) & Isaiah Wong (21p, 6reb) Miami

Miami-duoen Kameron McGusty og Isaiah Wong har været fantastiske ved denne turnering. I kampen mod Auburn var duoen en af de store grunde til, at holdet kunne fortsætte i turneringen. Deres offensiv blandet med forrygende defensiv var det udslagsgivende for Miami.

Trevion Williams (22p, 7reb, 10/13 FG) Purdue

Trevion Williams startede på bænken i Purdues kamp mod Texas. Da han kom på banen, valgte han at dominere. En underholdende spiller, der ikke havde lyst til at brænde mange skud i kampen.

Benedict Mathurin (30p, 8reb, 4ast, 2stl, 3/11 3pt) & Christian Koloko (28p, 12reb, 3 blk, 12/13 FG) Arizona

Det er svært at komme uden om de her to. Benedict Mathurin leverede en ’Player of The Year’ performance og Christian Koloko var klinisk effektiv i turneringens bedste kamp.

Top-3 plays

3) Benedict Mathurin med sen udligning

2) Isaiah Wong med stort dunk over Jabari Smith Jr.

1) Benedict Mathurin med turneringens dunk

Sweet 16 kampprogram

Kampene ved Sweet 16 bliver spillet d. 24. & 25. marts.

  • Gonzaga (1) vs Arkansas (4)
  • Texas Tech (3) vs Duke (2)
  • North Carolina (8) vs UCLA (4)
  • Purdue (3) vs Saint Peter’s (15)
  • Arizona (1) vs Houston (5)
  • Michigan (11) vs Villanova (2)
  • Kansas (1) vs Providence (4)
  • Iowa St. (11) vs Miami (10)

Hold øje med

  • Texas Tech (3) vs Duke (2)
  • North Carolina (8) vs UCLA (4)
  • Michigan (11) vs Villanova (2)
  • Iowa St. (11) vs Miami (10)

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks’ nye stjerne, Anthony Davis, spillede fremragende i sin debutkamp, men måtte udgå i tredje periode med en skade, der holder ham ude...