fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Kevin Larsen om sejr mod Georgien: En kamp vi skulle vinde

Kevin Larsen spillede en stor rolle i Danmarks triumf mod Georgien, og han lægger heller ikke skjul på, at en sejr var nødvendig for danskerne.

Foto: Fiba.basketball

Danmark vandt fredag aften mod Georgien, der var på besøg i Arena Næstved.

Det kan vise sig at blive en rigtig vigtig sejr, hvis Danmark skal spille sig videre til EM 2025. Det siger den danske power forward Kevin Larsen også til Fullcourt.dk efter kampen:

“Det betyder meget. Det er en god start på gruppespillet. Vi vidste, at det var en kamp, vi skulle vinde, for at være ærlig”, siger Kevin Larsen, som fremhæver den lidt mangelfulde danske start på kampen:

“Vi starter ret dårligt, men vi kommer tilbage og viser med godt forsvar, hvad vi kan gøre, så det var en god sejr”.

Den dårlige start afspejlede sig også på pointtavlen, hvor Danmark var nede med 13 point halvvejs inde i anden periode. Efter halvlegen var det dog et forandret dansk mandskab, der kom ud.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Her spillede 30-årige Kevin Larsen en helt central rolle, da han leverede flere store offensive spil. Larsen erkender også, at han havde brug for at ændre sit mindset til anden halvdel af opgøret.

“Nogle gange er jeg lidt for passiv, så jeg prøver bare at være aggressiv i anden halvleg. Når man spiller med Iffe (Lundberg red.) og Darko (Jukic red.), så er det meget nemt”.

“De sætter en i gode positioner, så det handler bare om at være aggressiv, så kan man få alle de gode skud, man vil have”, fortæller Larsen, der til hverdag spiller i den næstbedste spanske række for Movistar Estudiantes.

“Lang vej endnu”

Danmark er udover Georgien i gruppe med Finland og Serbien. Finland har allerede sikret sig en plads til EM 2025, da de er værter for turneringen.

Der er derfor også kun to af de tre resterende hold, der kan kvalificere sig. Her må sølvvinderne fra Serbien betragtes som store favoritter til at tage en af pladserne.

Sejren mod Georgien er derfor også rigtig vigtig, da det sandsynligvis vil være dem, Danmark skal forsøge at slå ud for at gå videre.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kevin Larsen anerkender derfor også, at chancerne er blevet forbedret efter fredagens opgør. Alligevel påpeger han, at der stadigvæk er et stort stykke arbejde, der skal gøres:

“(Chancerne red.) er blevet bedre, men vi skal huske, at vi stadigvæk skal spille i Georgien, som ikke bliver nemt med det hold, de har. Så det giver os en god start, men der er stadigvæk lang vej endnu”, siger Kevin Larsen til Fullcourt.dk.

Danmark skal spille næste kvalifikationskamp mod Finland på mandag den 26. februar.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

Nyhedsoversigt

Det bliver Norge og Kroatien, som Danmark til august skal møde i præ-kvalifikationen til VM 2027.

Annonce