fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Fullcourt Awards – Defensive Player of the Year: Bakary Camara

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets tredje sæsonpris, der går til Randers Cimbrias Bakary Camara.

Fotos: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Sæsonen i Basketligaen er slut.

Bakken Bears sikrede sig det danske mesterskab for syvende gang i træk efter en spændende sæson i Basketligaen, der udover guld til Aarhus-holdet sluttede med sølvmedaljer til Team FOG Næstved og bronze til Randers Cimbria.

Holdene i landets bedste række er gået på sommerferie og har rettet blikket mod den kommende sæson, hvor flere trupper allerede nu er ved at tage form, men inden der lukkes helt ned for sæson 2022/23 i Basketligaen skal vi have uddelt årets priser i Fullcourt Awards.

Vi er nu nået til den tredje pris “Defensive Player of the Year”. Vinderen af den prestigefyldte pris er Randers Cimbrias Bakary Camara, der sæsonen igennem har været et vaskeægte forsvarses, der gang på gang har stået i vejen for modstanderholdets offensiv.

Camara er en sikker vinder af prisen med hele 71 point. Nummer to blev Koch Bar, mens Gustav Knudsen løb med tredje pladsen. Se det fulde resultat i bunden af denne artikel.

Camara´s evner i defensiven så man eksempelvis i februar, da den nu nyudnævnte “Defensive Player of the Year” stjal bolden hele ni gange i en kamp mod Bakken Bears. Camara var forudseende og var en konstant hovedpine for Bakken Bears-offensiven.

De ni steals var udover at være en vanvittig præstation også en ny rekord for flest steals i en kamp af en Randers Cimbria-spiller. Det kan du læse mere om her.

Vinderen af prisen “Defensive Player of the Year” i årets Fullcourt Awards er altså Bakary Camara, og den 24-årige forward er meget tilfreds med, hvordan sæsonen er forløbet.

“Det har helt klart været en sæson, jeg aldrig vil glemme. Det har været utroligt fedt at spille med den her gruppe spillere i Randers. Det her ophold har uden tvivl været min bedste oplevelse som professionel i min hidtil unge karriere,” fortæller Bakary Camara til Fullcourt.dk og fortsætter:

“Det er ikke første gang, jeg er blevet udnævnt som “Defensive Player of the Year”, da jeg også prøvede det på college. Men at vinde denne pris i et lands stærkeste liga er en velsignelse fra Gud, og jeg vil aldrig tage sådanne bedrifter for givet. Hårdt arbejde betaler sig,”

Bakara Camara har været stærk i begge ender for Randers Cimbria i den forgangne sæson, og netop at kunne i begge ender af spillet er noget, Camara har gjort ud en dyd ud af: For det har et hold brug for.

“Min styrke på banen er at være den type spiller, som mit hold har brug for. At kunne spille flere positioner og også kunne dække flere positioner er noget, som ethvert hold mangler, så den opgave påtager jeg mig. Hvad angår mit forsøg på at være en god spiller i begge ender kommer nok af, at jeg er et stort konkurrencemenneske, vil jeg tro,” siger Camara.

Bakary Camara kunne slutte en flot sæson i Randers med en bronzemedaljen om halsen, da kronjyderne slog Horsens IC i sæsonens bronzekamp.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Skyler Bowlin
BMS Herlev: August Haas
Bears Academy: Keane Thomann
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Holbæk-Stenhus: Rasmus Blak Møller
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
BC Copenhagen: Andy Ramírez
Svendborg Rabbits: Jacob Enevold Jensen
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentanter fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard
Mikkel Guldbjerg

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Jacob Sørensen
Gustav Nedergaard
Jacob Holdgaard Jensen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Matias Camino stopper til sommer som cheftræner for Holbæk-Stenhus efter fem år på posten.

Nyhedsoversigt

Randers Cimbria er årets pokalmestre efter en vild kamp mod Bakken Bears, der endte 76-75 til Randers. Det er første gang nogensinde, at Randers...

Basketligaen

Den tidligere BC Copenhagen-assistenttræner Johs Andersen er blevet forfremmet i Nörrkoping Dolphins og skal fremover være cheftræner for de svenske mestre efter en årrække...

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.