fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

De danske kvinder taber til Rusland i EM-kval

Foto: FIBA

Efter storsejren over Østrig i torsdag skulle kvindelandsholdet prøve at gentage successen. Aftens modstander var de formstærke russer. På trods af en masse selvtillid i rygsækken måtte de danske kvinder se sig slået af en bedre modstander. Rusland vinder kampen med 77-57 over Danmark.

Formstærke modstander

De russiske kvinder ligende store favoritter til dagens kamp. De har nemlig ikke tabt en hjemmebanekamp i to år. Og dengang tabte de med et enkelt point mod Bosnien-Hercegovina. Så de danske kvinder kunne se frem til en dygtig modstander.

Allerede i første periode kunne man se, at styrkeforholdet ikke var det samme på begge hold. Russerne gik ud og viste, at de nok skulle hive denne sejr i land. Russerne nåede at scorer ti point før de danske kvinder kom på scoringstavlen. Da buzzeren lød, og første periode var slut, kunne holdene gå til en kort pause med en føring til Rusland med cifrene 25-16.

I anden periode satte russerne det lige et gear ned, og det lykkedes den danske defensiv at holde de russiske kvinder på 17 point i perioden. Men desværre kunne danskerne ikke udnytte, at russerne ikke fik scoret de samme høje cifre som i første periode, og danskerne måtte nøjes med 13 point i perioden. Anden periode sluttede 42-29 til Rusland.

Rusland var for stærke

I tredje periode kom russerne godt ud af starthullerne, og de fik hurtigt bygget en føring op, som aldrig kom under de 13 point. Og til sidst kunne tilskuerne af dagens kamp se russerne gå til pause inden sidste periode med en 23-points føring over danskerne. I fjerde periode var kampen afgjort, og russerne skulle bare køre sejren i land. Hvilket betød, at de danske kvinder vandt perioden med 13-16, men alligvel måtte de se sig slået i kampen mod det velspillende russiske kvindelandshold. Kampen sluttede med en 20-points sejr til Rusland. Med nederlaget på 77-57 må de danske kvinder rejse hjem fra Rusland med et nederlag i bagagen.

Selvom det ikke blev til en sejr til det danske kvindelandshold, så var det en dansker, som løb med titlen på topscorer i dagens kamp. Det blev Maria Jespersen, som sluttede med 19 point, 7 rebounds og 2 assists.

Med nederlaget til Rusland ligger de danske kvinder nummer to i gruppe F. På første pladsen ligger dagens modstander, Rusland, mens Montenegro ligger nummer 3 og Østrig ligger på gruppens sidste plads.

Nu går der et helt år igen før de danske kvinder skal i aktion igen. Det bliver i en kamp, hvor Montenegro kommer til Danmark. Den kamp kan ende med at være utrolig vigtig for Danmark, hvis kvindelandsholdet skal med til Europamesterskaberne i 2023.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Trods en stærk første periode af Danmark blev det en serbisk storssejr søndag aften i Beograd.

Internationalt

Marcus Engelhardt Møller fik en drømmedebut på det danske landshold, da han torsdag blev topscorer mod Serbien, og stortalentet er ikke overraskende meget glad...

Eurobasket

Iffe Lundberg og Darko Jukic er stemplet ind i den danske landsholdstrup, der søndag møder Serbien. Således glider Liam Churchill og Bakary Dibba ud...

Landshold

Det danske basketballlandshold kan se frem til en stor forstærkning i form af Danmarks bedste basketballspiller, Iffe Lundberg, der slutter sig til truppen, når...

Eurobasket

Serbien fik den sejr, de kom efter, da de torsdag besejrede Danmark i Farum Arena. Du kan se highlights fra opgøret herunder.

Eurobasket

Serbien levede op til favoritværdigheden, da de i Farum Arena torsdag aften besejrede Danmark med 52-72. Trods nederlaget kunne Danmark være tilfredse med flere...

Eurobasket

Danmark møder viceverdensmestre Serbien torsdag aften i Farum Arena. Her er truppen, Serbien stiller op med.

Eurobasket

DBBF offentliggjorde onsdag aften navnene på de spillere, der er udtaget til torsdagens hjemmekamp mod Serbien.