fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Åbningssejr til BMS Herlev over BK Amager

Efter en tæt kamp mellem BMS Herlev og BK Amager, kunne hjemmeholdet fejre en sejr i deres åbningskamp i denne sæson af Basketligaen. BMS vinder 75-68 over gæsterne fra Amager.

Foto: Robert Dines Rasch

BMS Herlev var det eneste hold, der ikke havde været i aktion i Basketligaen efter en uge med dansk basketball fra øverste hylde. Men onsdag blev dagen, hvor holdet fra Herlev skulle spille første kamp. Det var BK Amager, som blev deres første modstandere. Efter en tæt kamp, hvor der var en del skiftende føringer, så havde hjemmeholdet hentet deres første sejr i deres første kamp. Opgøret sluttede 75-68 til BMS Herlev, som sendte Amager hjem med deres anden nederlag i den nye sæson af Basketligaen

Åben start

Mandskaberne fulgtes ad i begyndelsen af periode. Det blev dog gæsterne fra Amager, som stak af som de første i kampen. Ført an af Quacken bag trepointslinjen, så blev føring til Amager større og større. I store dele af perioden blev hjemmeholdet presset af skuduret, som tvang dem til at sende forhastede skud afsted, hvilket resulterede i den del brændte trepointsforsøg til BMS Herlev.

Selvom Amager havde slået et lille hul ned til Herlev, så kæmpede hjemmeholdet for hver boldbesiddelse. Det betød, at i takt med perioden nærmede sige enden, kunne BMS Herlev se føringen blive mindre og mindre.

Efter første periode, hvor Amager lagde bedst ud, men BMS Herlev kom flot igen, kunne holdene gå til den lille pause mellem første og anden periode og kigge op på tavlen, hvor der stod 17-19 til BK Amager.

BMS viste tænder

BMS Herlev fortsatte deres flotte basketball ind i anden periode, hvor de lagde et hårdt pres på Amager-profilen, Tomas Alti Bjarkason, der lavede turnovers, som BMS udnyttede. De to point, der skilte holdene efter første periode, var hurtigt hentet.

Anden periode blev spillet i et utrolig højt tempo, som gav en kamp med skiftende føringer. Men det hurtige tempo virkede til at være til BMS fordel. For hjemmeholdet havde overtaget spillet i perioden, og de udbyggede deres føring i resten af perioden.

Det hurtige tempo tog en del på Amager-spillerne, som virkede tunge i kampen. Det resulterede i en del fejl, som sendte hjemmeholdet på linjen til en række straffekast.

Efter en periode, hvor BMS Herlev viste god basketball, gik holdene i omklædningsrummene med stillingen 37-31 til BMS Herlev.

Føringen udbygges

BMS blæste banen af i begyndelsen af tredje periode. Hjemmeholdet, der havde overtaget store dele af spillet i kampens to første periode, fortsatte med at udbygge deres, hvor specielt en spiller gjorde sig bemærket. Mikkas Palsbo havde spillet en virkelig flot første del af kampen, og det fortsatte han med tidlig lidt tredje periode.

Efter den flotte BMS start på perioden, så fik Amager lidt mere styr på deres spil. De fik fundet kurven lidt mere, end de havde i første del af tredje periode. Problemet for Amager var bare, at BMS svarede oftes igen i den anden ende, så de fik ikke hentet ind på hjemmeholdets føring.

En af Herlevs nye spillere, Igor Bakic, viste hvilken profil han kunne gå hen at blive i denne sæson for Herlev. Med små to minutter igen sender han et skud afsted fra distancen, der går i. 40 sekunder senere gør han det samme igen, og med fem sekunder tilbage ligger han bolden i kurven til stillingen 60-48, som også blev resultatet efter tredje periode.

Tæt og intenst

Takket være Oscar Quackenbush og Tomas Alti Bjarkason, så kom Amager bedre fra start i sidste periode. De fik lukket lidt af det hul, som BMS havde fået ned til gæsterne. Kampen var endnu engang helt åben.

Den åbne kamp resulterede i noget rodet basketball, hvor der blev brændt en del chancer i begge ender.

Den nye Herlev-profil, Igor Bakic, holdte hoved koldt til det sidste. Han giver BMS lidt luft med to trepointsscoringer og to ramte straffekast, men kampen var på ingen måde lukket. For Tomas Alti Bjarkason ramte fra distancen. En scoring, der betød, at gæsterne kun var bagud med seks point med tre minutter igen.

I kampens allersidste minutter kommer der to flotte aktioner fra Herlevs Carlo Urne, som sender ham på stregen, og der rammer to ud af fire skud. Men de to point var nok til at gøre det svært for BK Amager, som ikke kunne nå at hente BMS Herlevs føring. Kampen slutter med en scoring fra Igor Bakic, som gav resultatet 75-68 til BMS Herlev.

Højtscorende debutant

En af kampens helt store profiler, som trådte forrest for sit hold, sluttede som kampens topscorer. Det blev BMS debutanten, Igor Bakic, som sluttede med flest point. Da de 40 minutter var gået, havde han scoret 27 point, lavet 5 assists og hentet 5 rebounds. Hos gæsterne blev det Oscar Quackenbush, som blev topscorer. Han spillede en rigtig flot kamp, hvor det blev til 25 point, 7 rebounds og 2 assists.

Næste runde

BMS Herlev skal allerede i aktion igen på lørdag, hvor de skal en tur til Jylland. Der skal de møde Horsens IC, som endnu har deres første sejr tilgode. Den kamp starter klokken 16:00 på lørdag i Forum Horsens.

Der går en uge, før BK Amager igen skal spille. Onsdag den 28. september får BK Amager besøg af Værløse Blue Hawks. Den kamp bliver spillet i Amagerhallen og bliver fløjtet igang klokken 19:15.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...